TV: Disse vaner ødelægger din nattesøvn

Der er flere gode råd til, hvordan du kan få en bedre nattesøvn. I klippet nedenfor kan du få de bedste fra søvneksperten

Cirka hver tiende dansker lider af kronisk søvnløshed, mens mellem 40 og 70 procent jævnligt oplever at sove dårligt. Det anslår Mikael Rasmussen, der er søvnekspert ved Center for Stress og Trivsel.

En af forklaringerne på de søvnløse nætter er ifølge Mikael Rasmussen, at vi i dag lever i et samfund, hvor man hele tiden er på og har svært ved at slå hjernen fra.

- Det, som er er svært for mange mennesker i vores samfund i dag, er at falde ned efter en lang dag. Vi har en forventning om, at vi falder i søvn, når vi går i seng, men det gør man altså ikke, hvis hjernen kører i et højt gear, siger han.

En af synderne er blandt andet det, som mange nok tjekker som noget af det første om morgenen og noget af det sidste om aftenen - nemlig mobiltelefonen.

- Det er vigtigt at være klar over, at man skal lukke ned for hjernens aktiviteter og gå ned i gear, når man skal sove. Man skal ikke tage forstyrrende elementer med ind i sit soveværelse, siger Mikael Rasmussen.

Hør ham forklare om de dårlige søvn-vaner i klippet over artiklen

19 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere