TV: Flystrejken er slut, MEN...

Flere passagerer kunne melde om forsinkelser dagen efter, at strejken i Norwegian sluttede

Den ene strejke i luftfartsbranchen har afløst den anden.

Tirsdag aften meldte Norwegian efter 11 dage ud, at striden mellem flyselskabet og piloterne var slut.

Selvom Norwegians skandinaviske piloter ikke længere strejker, har selskabets danske passagerer dog alligevel oplevet forsinkelser og andre ændringer i flydriften onsdag.

Flere af de rejsende, som Ekstra Bladet talte med, havde oplevet forsinkelser, som Norwegian allerede havde varslet aftenen forinden.

- Det kommer til at tage lidt tid, før vi er tilbage med en helt normalt drift, sagde Daniel Kirchoff, kommunikationsrådgiver hos Norwegian, tirsdag aften til Ritzau.

Men trods forvirringen tog passagererne det forholdsvis roligt:

- Vi har været lidt nervøse. Sådan er det jo - den ene gang om året, hvor man skal på skiferie, så er man nervøs, lød det fra fra restauratør René Fælled, der måtte vente en time og 20 minutter ekstra på sit fly.                                                                                                                                                                         

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere