Annonce:
Annonce:

TV: Gammel bro fundet efter 85 år: - Det var lige godt satans

En gammel jernbanebro blev i foråret fundet under en jorddæmning. Lørdag blev den indviet

Her kan du se den genfundne bro filmet fra luften
Annonce:
Følg Samfund

Der blev gjort store øjne, da Horsens Kommune i foråret begyndte at fjerne en jorddæmning ved Gudenåen for at skabe fri passage for blandt andet ørreder.

Under jorddæmningen blev der nemlig fundet en 50 meter lang og 14 meter høj jernbanebro, som i 85 år har været godt gemt.

Jernbanebroen ved Gammelstrup omkring år 1900. (Arkivfoto)
Jernbanebroen ved Gammelstrup omkring år 1900. (Arkivfoto)
 

- Vi vidste jo godt, at broen lå dernede, hvis den da ikke var rustet op. Så da jeg så, at den stort set ikke havde taget skade, tænkte jeg: 'Det var lige godt satans, fortæller naturvejleder ved Naturstyrelsen i Søhøjlandet Jan Kjærgaard til Ekstra Bladet.

Den Genfundne Bro kort efter fritlægningen. I alt blev der fjernet 10.000 kubikmeter jord. (Foto: Lars Svane)
Den Genfundne Bro kort efter fritlægningen. I alt blev der fjernet 10.000 kubikmeter jord. (Foto: Lars Svane)
 

Broen blev bygget som en del af jernbanen mellem Horsens og Bryrup i 1899. Ved indvielsen var det den højeste bro i norden.

- En bro af den kaliber er faktisk utrolig flot i sig selv. Der er nærmest en Wild West-stemning, når man går hen over kløften, siger Jan Kjærgaard.

Den Genfundne Bro blev indviet lørdag efter 85 års glemsel. (Foto: Simon Marsbøll/Naturstyrelsen)
Den Genfundne Bro blev indviet lørdag efter 85 års glemsel. (Foto: Simon Marsbøll/Naturstyrelsen)

Annonce:

Da jernbanen skulle forlænges til Silkeborg i 1929, blev broen fundet for smal i forhold til standardsporvidden. Den var kun konstrueret til sporvidde på en meter, og det var for omfattende at ændre hele broens opbygning. I stedet dækkede man det hele til med sand og lavede to rør som Gudenåen kunne løbe igennem.

Jorddæmningen tilbage i 2013. Ikke mange spor af en jernbanebro. (Foto: Horsens Kommune)
Jorddæmningen tilbage i 2013. Ikke mange spor af en jernbanebro. (Foto: Horsens Kommune)

Udover en renoveret bro har fritlægningen af broen også givet fiskene fri passage, og man har har fået 50 meter 'umanérlig' flot vandløb, som Jan Kjærgaard beskriver det.

Blandt andet er der anlagt forbedrede friluftsarealer med borde og bænke, et nyt vadested til heste (som ikke er vilde med at gå over den nye bro med planker), og der er gode chancer for at spotte vandstær og isfugl.

- Fuglene var der i forvejen, men mulighederne for at opleve dem er blevet forbedrede, siger Jan Kjærgaard.

Den Genfundne Bro er placeret 10 kilometer nordvest for Horsens, hvor naturstien til Silkeborg krydser Gudenåen umiddelbart vest for Østbirk. (Foto: Google Maps)
Den Genfundne Bro er placeret 10 kilometer nordvest for Horsens, hvor naturstien til Silkeborg krydser Gudenåen umiddelbart vest for Østbirk. (Foto: Google Maps)

Der er også blevet lagt en stor mængde sten på bunden af Gudenåen, som sammen med strømmen fra åens store fald giver en nærmest flodbrusende oplevelse.

- Den bro er helt unik og bliver den sidste af sin slags. Der findes ikke flere tilsvarende begravede broer i Danmark, hvad jeg ved af, siger Jan Kjærgaard.

Den Genfundne Bro under indvielsen lørdag. (Foto: Anne Gro Thomsen)
Den Genfundne Bro under indvielsen lørdag. (Foto: Anne Gro Thomsen)

Broen er blevet døbt 'Den Genfundne Bro'. Den blev indviet 13. december og er nu en del af naturstien mellem Horsens og Silkeborg.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
København skal være en by i provinsen

... Dom over Haas

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: