TV: Her bliver migranter modtaget med jubel og gaver

Migranter fra Syrien og Irak blev overrumplet over den varme velkomst, der mødte dem, da de steg af toget i Frankfurt

Se det rørende klip, hvor migranterne bliver modtaget på banegården. (Foto: AP)

Søndag morgen rullede endnu et tog ind på banegården i Frankfurt fyldt med migranter fra Syrien og Irak.

De mange asylansøgere har de seneste par dage være strandet på banegården i Budapest, som er et af knudepunkterne for migranterne på flugten til Europa.

Rejsen har været hård og lang, og de fleste havde ikke særligt meget overskud, da de endelig ankom til målet i Tyskland, som har sagt ja til 800.000 asylansøgere.

De blev derfor noget overrasket, da de trillede ind på stationen i Frankfurt.

Flere hundrede mennesker havde nemlig valgt at bruge deres søndag morgen på at byde de mange migranter velkommen til deres by.

Da de nyankomne flygtninge steg ud af toget, blev der jublet og klappet, og flere af dem fik 'high fives' af glade tyskere.

De mindste børn fik også gaver i form af slik og tøj fra de mange fremmødte.

Se det rørende klip ovenover.

144 kommentarer
Vis kommentarer