TV: Her går danske studerende amok i nøgenhed og alkohol

Ekstra Bladet TV var på plads til det årlige kapsejlads i Universitetsparken i Aarhus. Kom med til nøgenløb og vandræs her

Se de bedste højdepunkter fra Kapsejlads 2015. (Reporter: Julie Sørensen / Redigering: Lasse Mehrfeld Brøndal)

Bare numser og bryster og en masse bajere. Søen i Universitetsparken i Aarhus dannede igen i år rammen om det årlige kapsejlads, hvor unge studerende indtager området i en kæmpe fest.

Ekstra Bladet TV var med hele vejen, fra nøgenløb til druk til selve sejladset. Vi har klippet det hele sammen til en lille pakke, som du kan se i toppen af artiklen.

Nøgenløb
Til trods for at solens stråler var få, og folk var trukket i jakkerne, så var der alligevel stor tilslutning til årets nøgenløb i Aarhus.

Samfund - 24. apr. 2015 - kl. 14:29 TV: Bar hud i det kolde vejr: Se nøgenløbet her

Der er mange traditioner på en dag som denne, og en af dem er bestemt ikke for de frysende sjæle. Det er nemlig det populære nøgenløb, som i år havde mange flere deltagende end sidste år.

Både mænd og kvinder stod klar til at løbe halvvejs rundt om søen i parken for til sidst at svømme over søen.

Målet var at komme først i mål.

Se de seje nøgenløbere i klippet herunder:

Kapsejladset startede for 24 år siden, hvor studenterforeninger fra Aarhus Universitet for første gang mødtes i en duel på søen i Universitetsparken. Siden er eventet vokset år for år.

I år er der 12 studenterforeninger med, og fordelt på tre heats skal de hver især forsøge at kæmpe sig i finalen og til sidst vinde 'Det Gyldne Bækken'.

Selve konkurrencen er en ølstafet på vandet, hvor én deltager ad gangen skal krydse søen i kajak, bunde en øl, dreje ti gange rundet om flasken og ro tilbage igen, hvor næste holdkammerat venter. Det hurtigste hold vinder.

Der blev også afholdt twerking-konkurrence. Se klippet herunder:

78 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere