TV: Her kårer de årets tykke pige

I Paraguay afholder de hvert år en konkurrence, hvor målet er at finde den flotteste tykke pige i landet. Kom med til årets konkurrence her

Kom med til de tykke pigers fest her. (Video: AP)

Er du en af de danske kvinder, der føler, at du har lidt for meget på sidebenene, så frygt ej. Der findes et sted i den store verden, hvor tykke piger bliver påskønnet på en flot og sober måde.

I Paraguay afholder landet hvert år en skønhedskonkurrence for store piger. Det gør de dels for at fejre den smukke kvindekrop, og dels for at bringe diskriminationen mod tykke kvinder i Paraguay til livs. Konkurrencen går under navnet, 'Miss Gordita', hvilket kan oversættes til tykke pige.

Kvinderne ankommer som taget ud af et klassisk Botero-maleri med rigeligt kød på kroppen, inden de bliver kørt igennem en række konkurrencer, før årets 'Miss Gordita' bliver kåret. 13 piger deltog i årets konkurrence.

- De fleste diskriminerer mennesker som os, så vi prøver at føle os lækre, så vi kan løfte vores selvværd, selv om vi har lidt ekstra vægt på kroppen, siger Bernardina Valdez, der deltager i konkurrencen. Vinderen fik et medlemskab til det lokale træningscenter, samt konsultationer med en diætist i et helt år.

Damerne konkurrerer i følgende kategorier:

- Badetøj

- Afslappet tøj

- Aftenkjole

De runde kvinder dyster også i badetøj.

Se indslaget fra konkurrencen i toppen af denne artikel.

37 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere