TV: Her kører politiets fotovogn for stærkt

En af politiets egne fotovogne blev tirsdag morgen taget i at køre for hurtigt. Se den afslørende video her

Se fotovognen her

En kilde, som ønsker at være anonym, optog tirsdag morgen en af politiets fotovogne, der tydeligvis ikke overholder hastighedsbegrænsningen.

Kilden sad på passagersædet kørte med fra Tappernøje mod Dalby i Sydøstsjælland, da denne optog fotovognen.

I videoen kan man se, at personens eget speedometer kommer på overarbejde for at dokumentere, at fotovognen, der kører foran, kører for stærkt.

På strækningen må man højst køre 70 kilometer i timen, og gennem hele videoen kan man se, at fotovognen kører mindst 80 kilometer i timen.

Ifølge den anonyme kilde kom farten højere op flere gange undervejs på strækningen.

ATK eller Automatisk Trafik Kontrol i civile politibiler, der holder langs gader og veje for at tage billeder fartsyndere. Politiet forsøger dog at gøre opmærksom på forhadte biler (Foto: Mogens Flindt) nationen - 19. mar. 2015 - kl. 16:59 Mødte to fotovogne på 12 minutter: Betal 2500 + 1500 kr

Slet ikke i orden
Ekstra Bladet sendte videoen til færdselspolitiet, og de er ikke et sekund i tvivl om, hvad de mener om fotovognens kørsel.

- Det er slet ikke i orden. Vores vogne skal køre med samme hastighedsbegrænsninger som alle andre, siger Erik Mather, der er leder af færdselspolitiet.

For fotovogne kan der rent undtagelsesvis gælde andre regler end for de resterende trafikanter.

- Der er enkelte omstændigheder, der gør, at en fotovogn kan være nødt til at køre stærkere end lovligt, men det er kun i udrykningssammenhænge. siger Erik Mather.

Han tilføjer:

- Men det er ikke tilfældet her, og det er heller ikke for at give en dårlig undskyldning. Her er der simpelthen tale om en chauffør, der ikke overholder hastighedsbegrænsningen, siger han.

Hvad sker der, når politiet kører for stærkt?

- Hvis politifolk overtræder hastighedsbegrænsningerne, får de samme straf som alle andre. Der bliver ikke gjort forskel, siger han.

Hvad sker der så med betjenten i fotovognen i dette tilfælde?

- Det er svært for mig at gøre noget. Der er tale om en bil, der kører 80 i stedet for 70 kilometer i timen. Jeg kan ikke gøre noget over for denne her betjent ud fra denne video, da en video som denne ikke er bevis nok. Jeg kan ikke rejse sigtelse på baggrund af videoen her.

Hvad er så bevis nok?

- Hvis målingen var foretaget med registreret fotoudstyr var det retsgyldigt, men et speedometer er ikke et retsgyldigt bevis.

Men så skal betjentene stikke hinanden, før det gælder. Gør de det?

Ja, det kan jeg love dig for, at de gør. Jeg har været med til at observere betjente, der kører for stærkt, og når det sker, får de en bøde præcis som alle andre, siger han.

Erik Mather tilføjer dog, at betjenten, der kører fotovognen, ikke kommer til at slippe helt let fra overtrædelsen.

- Jeg vil selvfølgelig pointere over for betjenten, at det ikke er ok.

I klippet ovenfor artiklen kan du se fotovognen, der kører for stærkt.

Tidligere på året lavede Ekstra Bladet en reportage fra politiets fotovogne. Se den her.

272 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere