TV: Her sover sønderjyske betjente i bilen

To uniformerede betjente tog natten til søndag en lur i deres politibil lidt uden for Aabenraa

Her kan du se episoden, hvor et par betjente tager en lur i bilen (Video: Mohammed Muddi El-Rifai)

Se videoen herover artiklen

Det kan være hårdt at have en nattevagt - medmindre man lige tager sig en lille lur på jobbet.

Sådan en lur tog to betjente på en sti lidt uden for Aabenraa natten til søndag i deres politibil. Det kan du se i videoen herover, som en læser har sendt ind til Ekstra Bladet.

- Nej, det er altså ikke normalt, at man tager en lur, når man er på vagt. Det er ikke noget, vi gør, siger vagthavende ved Syd- og Sønderjyllands Politi Keld Jørgensen til Ekstra Bladet.

Ikke smart i patruljevogn
Vagtchefen kan bare ikke forstå, at betjentene havde tid til at tage sig en morfar, for der var ifølge ham lidt travlt i Aabenraa den nat.

- Hvis de havde siddet i en civilvogn og havde trukket sæderne ned for at skjule sig, kunne jeg måske forstå det. Men ikke at de gør det, når de sidder i en patruljevogn med uniform på, siger Keld Jørgensen.

Selv om det helt klart er mere hensigtsmæssigt at tage en lur, hvis man er træt, i stedet for at køre videre, forventer vagtchefen, at luren nok bliver taget op.

- Jeg ved ikke, hvad der skal ske, men jeg forventer, at nogen agerer på det her, for vi ligger altså ikke og sover i arbejdstiden, siger den vagthavende.

Betjente altid standby
Helle Lundberg fra Syd- og Sønderjyllands Politis kommunikationsenhed forsikrer over for Ekstra Bladet, at betjente aldrig kan slappe helt af på en vagt.

De vil altid kunne ringes op via mobiler, radio og findes via gps, når de er på arbejde - og være klar til at rykke ud på 30 sekunder. Derfor kan en lur ikke sidestilles med pjæk.

- Derudover anbefaler vi betjentene til at køre ind og tage en powernap på 10-15 minutter, hvis de bliver trætte bag rattet - præcis, som almindelige bilister opfordres til, siger Helle Lundberg og tilføjer:

- Så er det selvfølgelig bare uheldigt, at man har gjort det et sted til skue for andre.

Syd- og Sønderjyllands Politi har bekræftet over for Ekstra Bladet, at patruljevognen kommer fra deres politikreds.

Har du sjove videoer eller billeder med tip? Send dem gerne i en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen