TV: K-silden Nikita viser herlighederne frem

Kvinden bag årets mest omtalte kjole, Nikita Klæstrup, giver en rundtur i garderoben. Se med her

Kom med Nikita en tur i garderoben. (Video/redigering: Stig Haaning Thøgersen)

Sjældent har en kjole skabt så megen omtale, som det eksemplar ungdomspolitikeren Nikita Klæstrup bar til et arrangement i lørdags.

Anledningen var Konservativ Ungdoms 110-års fødselsdag, som den 20-årige studerende deltog i sammen med kæresten Rune Kristensen.

Efterfølgende er billeder af Nikita Klæstrups kjole blevet genstand for stor debat i alverdens medier, men sagens hovedperson tager den massive omtale med stoisk ro.

- Jeg vil helt klart fortsætte med at klæde mig præcist, som det passer mig, lyder det fra supersilden.

Samfund - 20. jan. 2015 - kl. 16:59 Nikita efter kjole-storm: Klæder mig som jeg vil

Nikita Klæstrup er meget tøj-interesseret, hvilket er tydeligt, da hun fremviser sin garderobe for Ekstra Bladet, som er på besøg i hendes lejlighed i det indre København.

Fan af Karen Millen
Den ene kjole efter den anden bliver hevet ned fra tøjstativet, og specielt eksemplarer af designeren Karen Millen er et hit hos den mørkhårede kvinde fra Lolland.

- Jeg bruger ikke så mange penge på tøj, som jeg gjorde, da jeg boede hjemme. Nu har jeg jo nogle lidt andre udgifter at tænke på, forklarer Nikita Klæstrup, som i 2013 blev kåret til 'Årets valgbabe' af Ekstra Bladet.

Nikita Klæstrup siger, at gæsterne til KUs 110-års fødselsdagsfest i lørdag var positive over for hendes kjolevalg. Men på nettet bliver den unge retorikstuderende kritiseret. nationen - 19. jan. 2015 - kl. 11:51 Hidsig debat om Nikitas kjole til KU-fest

Den stålsatte retorik-studerende nægter at lade sin tøjsmag diktere af andre, og hun vil ikke tøve et sekund med at iføre sig en kjole, hvis den falder i hendes smag.

- Der er ikke nogen af de her kjoler, jeg ikke ville tage på af frygt for, at de ville vække opsigt. Jeg vælger mit tøj ud fra, om jeg kan lide det, og om det er en passende anledning, fortæller Nikita Klæstrup, der bestemt ikke er enig med kritikerne i, at hendes påklædning til weekendens fest var for dristig.

- Da jeg tog kjolen på til et lukket arrangement, havde jeg bestemt ikke troet, at det ville få hele Danmarks opmærksomhed, siger kjole-stormens hovedperson.

Her kan du se Nikita fortælle om den overvældende opmærksomhed, den vovede kjole har givet hende. (Video/redigering: Stig Haaning Thøgersen):

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere