Tusindvis af biler og vinduer blev beskadiget, da hagl på størrelse med golfbolde torsdag væltede ned over den australske millionby Brisbane i delstaten Queensland .
Med haglstormen fulgte vindstød på mere end 140 kilometer i timen og oversvømmelser i visse dele af byen. Over 68.000 hjem i byen mangler også stadig elektricitet, skriver Courier Mail.
Queenslands politiske leder Campbell Newman har nu indkaldt det australske forsvar til at hjælpe med oprydningen efter stormen, der beskrives som den værste til ramme Brisbane i 30 år.
Det vides endnu ikke hvad skadesomkostningerne løber op i, men ifølge Sky News forventes det at være i omegnen af 100 millioner australske dollar.
I alt kom 39 mennesker til skade ved haglstormen.
Brisbane blev ramt af en lignende storm samme tid sidste år. Se hvordan det gik for sig her.