TV: Overlever fald på 20 meter i brandert

Kyle Ponciano blev lagt i kunstig koma efter det drabelige fald

Canadiske Kyle Ponciano er heldig at være i live efter det vanvittige stunt han kastede sig ud i gik galt.

Den 20-årige canadier besteg et 20 meter højt træ ved Washougal-floden på grænsen mellem USA og Canada, mens han venner filmede det hele.

Da han nærmede sig toppen af træet knækkede den gren han stod på, og Kyle Ponciano faldt derfor 20 meter ned og ramte nogle klipper, inden han faldt videre ud i floden.

Han var bevidstløs da vennerne få øjeblikke efter fik reddet ham op af vandet og tilkaldt en ambulance, og det næste døgn blev tilbragt i kunstig koma, før Kyle Ponciano vågnede på hospitalet med en alvorlig gang tømmermænd - fysiske såvel som moralske.

Havde drukket inden ulykken
Ponciano indrømmer at have drukket inden ulykken, og derfor tænkte han ikke spor over, hvilken fare der var forbundet med at klatre op i et 20 meter højt træ, ligesom han heller ikke kan huske faldet og hvad der skete efterfølgende, beretter lokalstationen KGW Portland.

- Det er hvad der sker, når man gør sådan noget. Der er alvorlige konsekvenser, advarer Kyle Ponciano nu.

- Der er ingen grund til, at det også skal ske for andre. Jeg er bare glad for at det var mig, og ikke en af mine venner.

Kyle Ponciano pådrog sig et brækket bækken og en knust albue, samt adskillige rifter og sår ved det livsfarlige fald.

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere