TV: Radioaktiv drone skabte panik i Japan

En drone, som viste sig at være radioaktiv, fløj i morges over det japanske statsministerium og skabte panik

Da en drone i morges svævede over det japanske statsministerium skabte det lettere panik i Japan. Det skriver VG. Dronen blev opdaget på taget af en medarbejder, der efterfølgende alarmerede politiet. Området er nu spærret af, hvor at undersøge dronen nærmere.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters, var den lille drone udstyret med en vandflaske, et kamera og et skilt, der viste radioaktivt materiale. Dronen blev testet positiv for radioaktive stråler. Strålerne blev målt som diminutiv og flere medier citerer det lokale politi for at sige, at strålerne ikke er til fare for mennesker.

- Denne situation vedrører centeret for den japanske regering, premierministerens kontor, og vi vil tage alle nødvendige skridt, herunder en detaljeret politiundersøgelse, sagde talsmand for den japanske regering, Yoshihide Suga.

Han havde ingen yderligere kommentar, men fortalte, hvordan Japan var opmærksom på droner efter en drone landede ude foran Det Hvide Hus i januar.

Se også: Det Hvide Hus gik i sort

Det er endnu ikke sikkert, hvem der står bag droneflyvningen eller hvad intentionen var. Men i sidste uge godkendte den japanske domstol en genopstart af et atomkraftværk i den sydlige del af landet, imens de afviste bekymringer om sikkerheden i kølvandet på strålingen fra Fukushimakatastrofen i 2011.

Ingen personer kom til skade under dronelandingen.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

1 af 3 (Foto: AP)
2 af 3 Dronen landende på taget af Japans statsministerium. (Foto: AP)
3 af 3 (Foto: AP)
16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere