TV: Strauss-Kahn mødt af nøgen-kaos foran retten

Topløse demonstranter skaber kaos foran retten i Lille, hvor en tidligere bank-boss skal afgive forklaring i en sag om en prostitutionsring

(Video: AP)

Topløse demonstranter kravlede tirsdag formiddag rundt på den tidligere bank-boss Dominique Strauss-Kahns bil, da han ankom til retten i den franske by Lille.

Den 65-årige Strauss-Kahn er tiltalt for at være 'kongen' af en prostitutionsring, som arrangerede sexfester på luksushoteller i blandt andet Lille, Paris og Washington, og han skal for første gang afgive forklaring i retten i dag.

Strauss-Kahn i retten i New York i 2011, hvor han blev anklaget for at have voldtaget en stuepige på et hotel. Sagen endte med et forlig - stuepigen modtog, hvad der svarer til, 9,4 millioner kroner og droppede anklagerne. (Foto: AP) Samfund - 10. feb. 2015 - kl. 11:51 Mandeterapeut: Derfor deltog bank-boss i vilde sex-orgier

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Billeder viser fransk politi tackle de halvnøgne kvinder fra gruppen Femen, som råbte kampråb for at markere deres afsky for den tidligere bank-boss.

Se også: Fik millioner i sex-forlig: Stuepige åbner restaurant i New York

(Foto: AP)
(Foto: AP)

Strauss-Kahn, der tidligere har været udpeget som fransk præsidentkandidat, har indrømmet, at han har deltaget i sexorgierne, men nægter kendskab til, at kvinderne skulle være prostituerede.

(Foto: AP)
(Foto: AP)
 

Se også: Frokost-orgier, ludere og rufferi: Så vilde er anklagerne mod magtfuld bank-boss

Hans drømme om at blive præsident blev dog allerede knust i 2011, hvor han blev anklaget for at voldtage en stuepige i New York.

Hvis Strauss-Kahn kendes skyldig i sagen om prostitutionsringen i Frankrig, står han til op mod 10 års fængsel og en bøde på 1,5 mio. euro.

(Foto: AP)
(Foto: AP)

FAKTA: Retssagen mod Dominique Strauss-Kahn

Sagen mod Dominique Strauss-Kahn finder sted ved retten i den nordfranske by Lille. Han er sammen med 13 andre personer tiltalt for at have drevet en prostitutionsring.

Her er fakta om sagen:

  • Carlton-sagen, som den også bliver kaldt, handler om en belgisk-fransk prostitutionsring, som arrangerede sexfester med luksusprostituerede på blandt andet Hotel Carlton i Lille.
     
  • Dominique Alderweireld, der også er kendt som "alfonsen Dodo", er blandt de tiltalte. Han driver flere sexklubber i Belgien og er tiltalt for at have skaffet prostituerede til sexfesterne.
     
  • Størst offentlig interesse har der dog været for Dominique Strauss-Kahn, den tidligere chef for Den Internationale Valutafond. Han forklarer sig tirsdag i retten. Ifølge anklageren har Strauss-Kahn været "kongen" af festerne.
     
  • Strauss-Kahn indrømmer at have deltaget i festerne, men siger, at han ikke vidste, at kvinderne var prostituerede. Strafferammen for alfonseri er op til 10 års fængsel og en bøde på 1,5 millioner euro.

Kilder: AFP

1 af 2 (Foto: AP)
2 af 2 
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere