TV: Turen fra arbejdsløs til mangemillionær

Tirsdag skrotter nyslået lottomillionær den gamle bil og gør plads til en ny

Sådan gik det, da en 47-årig kvinde gik fra arbejdsløs til mangemillionær. (Foto og redigering: A.L)

Søndag blev der skrevet dansk Lotto-historie, og Ekstra Bladet fik lov at komme med på den tur, der bragte mor til fem fra at være arbejdsløs til at være vinder af Danmarkshistoriens største gevinst på 315 millioner kroner.

Turen foregår i en ældre bil, der faktisk skal skrottes tirsdag, fordi den kan ikke gik igennem syn. Og egentlig var der købt en ny brugt bil. Men den handel er aflyst; nu er der plads i økonomien til spritny.

- Jeg har altid drømt om en firehjulstrækker, fortæller den 47-årige vinder fra Helsingør, som ikke ønsker sit navn eller billede frem i avisen.

På turen fra Nordsjælland til Brøndby, hvor kuponen skal indløses hos Danske Spil, dukker Strandvejen op, og den nyslåede Lotto-millionær fortæller, at hun ligesom så mange andre også har tænkt på, hvordan det mon er at bo sådan et sted.

– Jeg har altid drømt om at bo på Strandvejen, men husene er bare så dyre, griner hun.

Da vi når til Brøndby er det med stor lettelse, at vinderen kan løsne kuponen fra dets sikre sted i jakkelommen, overgive den til Danske Spil, som endelig bekræfter, at Danmarkshistoriens største Lottovinder er fundet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere