Tv-udbyder hæver priserne: For dyrt!

Stofa har valgt at hæve priserne på deres tre tv-pakker. Det i forvejen for dyrt, mener kunde Christian Haar Callesen

Privatfoto
Privatfoto

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

Hvis du er Stofa-kunde og ikke allerede har tjekket din postkasse, så er følgende nyhed skidt nyt.

Tv-udbyderen har netop sendt et brev til deres kunder, hvor de oplyser, at priserne stiger pr. 1. januar 2020.

Helt konkret stiger den lille pakke med 15 kroner, mellempakken med 40 kroner og den store pakke med 30 kroner.

Samtidig oplyser Stofa, at kunder med den store tv-pakke mister adgangen til DR3, DR Ultra og DR K, mens de får adgang til Xee. Men det er Stofa-kunde Christian Haar Callesen ikke helt tilfreds med.

- Jeg betaler i forvejen 599 kroner om måneden for mine tv-kanaler, så jeg synes, det er for dyrt.

- De må jo selv om, om de vil hæve priserne, men det får mig da til at tænke over tingene. Skal jeg finde et alternativ med de mange streamingtjenester? siger Christian Haar Callesen fra Holsted nær Esbjerg til Ekstra Bladet.

Foto: Stofa
Foto: Stofa
 

Dyre rettigheder
Ekstra Bladet har anmodet om et interview med direktør i Norlys, Sune Nabe Frederiksen, der ejer Stofa, men han havde ikke tid. Derfor har vi fået følgende skriftlige svar på vores spørgsmål.

De forklarer, at årsagen til prisstigningerne er, at rettighederne på deres indhold er blevet dyrere.

- Når nu DR lukker adgang til DR3, Ultra og DRK, ligesom FM-signalet lukker, burde det så ikke blive billigere at have en tv-pakke hos Stofa?

'Stofa har ingen indflydelse på, hvilke kanaler DR udbyder, og derfor har det ingen indflydelse på prissætningen. Men kunderne mister ikke noget indhold, da det blot bliver distribueret på anden vis', skriver Sune Nabe Frederiksen.

Gør ikke som YouSee
- YouSee har fået megen kritik de seneste par måneder, da de lukker adgangen til Discoverys kanaler. Presser I ikke bare citronen og udnytter YouSees vanskeligheder?

- Vi har ingen indflydelse på, hvad YouSee gør med deres forretning. Men i Stofa har vi valgt at gå en anden vej, og vi har ingen aktuelle planer om at fjerne 12 kanaler fra vores tv-pakker.

- Vi vil fortsat gerne kunne tilbyde vores kunder landsholdsfodbold og det krimi-indhold, som er toneangivende for mange seere. Kanal 5 har op mod 1,3 millioner seere om ugen, og derfor mener vi, den er relevant at tilbyde kunderne, skriver Sune Nabe Frederiksen.

- Hvad vil I sige til de kunder, der overvejer at skifte tv-abonnement, fordi priserne nu pludselig stiger?

- Vi tror på, at vi tilbyder kunderne noget indhold, der giver værdi for pengene, og derfor håber vi selvfølgelig, at de vil fortsætte som kunder hos Stofa, skriver Sune Nabe Frederiksen.

444 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere