TV: Ungarn vil holde flygtninge ude med hegn

Hundredevis af flygtninge strømmer over grænsen hver dag, og den ungarske regering planlægger at sætte et 175 kilometer langt hegn op

Onsdag fortsatte et stort antal flygtninge med at krydse grænsen fra Serbien til Ungarn ved højlys dag, og antallet af asylansøgere i Ungarn slår nye rekorder med 60.000 allerede i løbet af 2015.

Ungarns regering og store dele af den politiske højrefløj vil vedtage en beslutning om at bygge et fysisk hegn, der skal være fire meter højt og løbe 175 kilometer langs grænsen til Serbien.

Det er ikke serbere, der flygter fra nabolandet, men derimod flygtninge fra primært Syrien, Afghanistan og Irak, der vil ind i EU, hvor de kan søge asyl. Ifølge Ungarns regering fortsætter størstedelen af asylansøgerne videre ind i andre EU-lande, mens deres sager behandles.

15 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere