Tv-vært får Trump til at droppe vigtig debat

Mangemilliardæren Donald Trump vil "helt sikkert ikke" deltage i debat på Fox News med resten af kandidatfelt

Så er der igen ballade mellem mange-milliardæren Donald Trump og TV-stationen Fox News. Trump vil nemlig ikke stille op til en TV-debat i morgen, så længe journalisten Megyn Kelly er TV vært.

De to har tidligere været i gevaldige stridigheder.

Trumps kampagneleder, Corey Lewandowski, slår fast over for The Washington Post, at Trump ikke kommer til at deltage i TV-debatten med andre potentielle præsident-emner.

- Han vil helt sikkert ikke deltage i Fox News' debat, siger Lewandowski til avisen.

- Hans ord er hans løfte, siger kampagnelederen videre.

På Donald Trumps hjemmeside står der råt for usødet:

Til forskel fra utroligt dumme og højest inkompetente personer, som kører vort land i grøften, så ved Trump, hvornår han skal trække sig. Roger Ailes og Fox News tror, at de kan lege med ham. Men Trump leger ikke.

Kan ikke forhandles
Ifølge The New York Times tilføjer Corey Lewandowski, at beslutningen "ikke er til forhandling".

Dermed er tidligere trusler fra Donald Trumps side om at droppe tv-debatten blevet omsat til handling.

Debatten på tv foregår torsdag aften lokal tid i Des Moines i delstaten Iowa. Trump bliver i den vigtige stat, hvor vælgere på mandag ved forsamlingshusmøder (caucus) udpeger den kandidat, som skal være partiets præsidentkandidat.

Vært ved indsamling
I stedet for at deltage på skærmen sammen med sine modkandidater vil Donald Trump være vært for et arrangement, der skal indsamle penge til sårede soldater og andre veterangrupper. Det oplyser Corey Lewandowski til The Washington Post.

Uoverensstemmelserne mellem Trump og Kelly begyndte i august ved en tidligere tv-debat, da hun spurgte ind til hans tidligere kommentarer om kvinder.

Trump har angiveligt tidligere kaldt kvinder for nogle 'fede grise' og 'afskyelige dyr.' Og det ville TV-værten - i modsætning til Trump - gerne høre meget mere om.

Fox News bakker dog op om Megyn Kelly og understregede i en pressemeddelelse tirsdag, at hun ikke bliver taget af debat-programmet trods Donald Trumps ønske.

41 procent vil have Donald
- Megyn Kelly er en fremragende journalist, og hele Fox-netværket står sammen med hende. Hun vil uden tvivl være på scenen under debatten torsdag aften, siger Fox-topchef Roger Ailes til The Washington Post.

Deltager Donald Trump ikke, vil debatten blive holdt uden den førende kandidat for Republikanerne på skærmen.

TV-debatten er faktisk ganske vigtig. Det er den sidste blandt de republikanske kandidat-emner før primær-valgene. Men det er Donald komplet ligeglad med. Og han kan måske også tillade sig at være det.

En meningsmåling tirsdag viser nemlig, at 41 procent af de republikanske vælgere ønsker Donald Trump som præsident-kandidat.

1 af 2 Arkivfoto: AP
2 af 2 Arkivfotos: AP
92 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere