TV: Ville du gribe ind? Her bliver dansk pige chikaneret offentligt

Vi danskere har høje tanker om os selv - men hvad sker der i virkeligheden, når vi pludselig bliver konfronteret direkte med et etisk dilemma? Vælger vi den moralske vej, eller vender vi det blinde øje til? Det tester Ekstra Bladet

En ung pige står fredeligt ved et busstoppested og venter på bussen. Pludselig bliver hun antastet af en fyr, som på mere og mere intimiderende vis påstår, at han har set hende før.

Hurtigt eskalerer situationen, og der er nu tale om decideret chikane - verbalt og fysisk - i fuld offentlighed.

Ville du gribe ind?

Hvis du er, som mange danskere er flest, sidder du nok og tænker 'ja selvfølgelig' - men hvordan forholder det sig i virkeligheden, når vi bliver stillet overfor et moralsk dilemma 'ude i det virkelige liv'?

Omkring halvdelen af alle danske kvinder har oplevet at blive forulempet i det offentlige rum. En tredjedel af dem har endda følt sig direkte truet - også selvom det sker ude blandt andre mennesker.

Ekstra Bladet TV har sat sig for at teste danskernes mod og moral, for hvor grove skal forulempelserne være, før en kvinde kan forvente hjælp fra sine medmennesker?

Se med i videoklippet over artiklen.

 

Baggrund:

Forsøget blev foretaget 10 gange. I 7 ud af 10 tilfælde blev der grebet ind, og det skete først, da det enten blev fysisk eller meget groft rent verbalt.

I de tilfælde, hvor folk IKKE greb ind, ville de i to ud af tre tilfælde ikke medvirke. Det tredje tilfælde er ham, der er med i starten og slutningen.

Scenarierne var stort set ens alle gange. 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere