TV2 har tilsyneladende ladet sig inspirere af DR's shitstorm for år tilbage, hvor Ekstra Bladet afslørede, at adskillige direktører havde fået gyldne poser med ud af døren, når de sagde op.
Således er den nu tidligere topchef i TV2 Merete Eldrup sendt ud af døren med 6,8 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse, fremgår det af selskabets årsrapport.
Ifølge Anders Drejer, professor i ledelse, Aalborg Universitet, er der formentlig tale om en fastholdelsesaftale, som er blevet effektueret, da hun stoppede, men da det ikke står helt klart, opfordrer han TV2 til at spille med åbne kort:
- Det bliver fordækt, når en virksomhed ikke vil fortælle, hvorfor den giver disse store fratrædelsesgodtgørelser. De bør spille med åbne kort og stå på mål for deres beslutninger, siger han.
Eks-finansdirektør får millioner
Samtidig peger han på, at tiden er løbet fra ordninger, hvor topledelsen forgylder hinanden.
- Det forarger omverdenen. Og det forarger de ansatte, og det går ud over produktionen. Normale ansatte får jo ikke den slags aftaler. Og seks millioner er mange penge, når hun ligefrem selv vælger at gå, siger Anders Drejer.
Det er dog ikke kun Merete Eldrup, som har fået millioner. Den nu tidligere finansdirektør i TV2 Peter Normann sagde op i kølvandet på Merete Eldrup. Han får 4,1 millioner i fratrædelsesgodtgørelse.
Mediawatch er de første, der har omtalt sagen, men indtil nu har TV2 ikke ønsket at stille op til interview omkring sagen. I et skriftligt svar sendt gennem TV2's presseafdeling siger bestyrelsesformand Jimmy Maymann:
'Merete Eldrup har modtaget fratrædelsesgodtgørelse i henhold til sin ansættelsesaftale. Merete Eldrup har i mange år og med bravur løst sin direktøropgave på TV 2, som hun har manøvreret gennem finanskrise og seerkrise, og hendes ansættelsesvilkår har afspejlet dette.'
Kopierer DR
I 2017 kunne Ekstra Bladet afsløre, hvordan flere topdirektører havde forladt DR med millioner ud ad døren. Tidligere kulturminister Mette Bock (LA) fik således to millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse, efter hun i 2009 sagde sit direktørjob op.
Også den tidligere generaldirektør Kenneth Plummer blev forgyldt ud af døren. Han fik 1,7 millioner kroner med sig, da han sagde farvel.
Ekstra Bladet har bedt om et interview med Jimmy Maymann - det afvises. Ekstra Bladet forsøger ligeledes at få en kommentar fra Merete Eldrup.
Formandens fede farvel: Her er DR's millionærklub
Sagde op på DR og fik 1,7 millioner: Det er fint
Fedt farvel til DR: Ni ledere har delt ni millioner
Skats lortesystem rammer igen: Så mange millioner risikerer DR at miste
S: Rigsrevisionen skal kulegrave kultur-Mettes gyldne håndtryk
SF om gyldent håndtryk til Bock: - Tudetosset
Kultur-Mette bortforklarer gyldent håndtryk til 2.000.000 kr.
Hun fik den gyldne DR-pote og blev kulturminister
Bred kritik af DR-håndtryk til kulturminister: Syg kultur
Kulturministerens fede DR-farvel: Så mange millioner fik hun for at sige op
Lønfest: DR's - andre - dyre damer
Igen i modvind: DR-formand i ny strudse-strategi
DR-chef sagde selv op: Kvart million i fratrædelse
DR-formand på grillen: Jeg er meget ked af den kritik
Ekstra Bladet-effekten: DR's mangfoldigheds-konsulent stopper