Da TV2 i 2015 viste dokumentaren 'De vaccinerede piger', lød der ramaskrig i Danmark. Flere unge piger havde oplevet alvorlige symptomer efter den kræftforebyggende HPV-vaccine, og pludselig ville ingen lade sig vaccinere længere.
Nu tager TV2 medansvar for det landsdækkende vaccine-stop.
- Vi kan ikke udelukke, at vi har et ansvar, i forhold til at vaccinationerne faldt efter programmet, selvom det slet ikke var meningen, siger Troels Jørgens, redaktionschef på TV2.
Han står stadig inde for serien, men har siden overvejet, om det kunne være blevet lavet anderledes.
- Der har været meget snak om programmet, og vi har naturligvis haft mange overvejelser efterfølgende. Blandt andet om casene fyldte for meget, eller om programmet skulle have haft en anden titel. Vi er ikke nået frem til et endeligt svar, for vi mener stadig, at det var en vigtig historie at fortælle, siger Troels Jørgensen.
Jannie manglede D-vitamin: Det føles som om huden revner
Tabt i systemet
Da de vaccinerede piger rullede over danskernes tv, var HPV-vaccinen stadig ny på markedet. Mange unge piger havde oplevet alvorlige symptomer, efter de var blevet vaccineret, og mange gisnede om, hvorvidt vaccinen var synderen.
- Pigerne følte sig tabt i systemet, hvor ingen kunne svare på, hvorfor de oplevede symptomerne, og derfor lavede vi programmet, fortæller redaktionschefen.
Udover at tale med pigerne, talte TV2 også med læger, hvor flere medgav, at vaccinen muligvis var skyld i deres lidelser.
Men det mener Niels Fisker, overlæge på H.C Andersens Børnehospital i Odense, ikke kan være tilfældet.
- Mennesket har det med at ville finde en årsag til alt, og derfor har mange kodet hpv-vaccinen sammen med nogle tilstande, som intet har med den at gøre, siger han.
Derfor er det vigtigt at trække vejret ordentligt
Ingen sammenhæng mellem vaccine og symptomer
Han fortæller, at pigernes symptomer altid har været kendt, men aldrig har kunnet forklares. Desuden havde andre patienter i samme periode de samme symptomer, selvom e ikke var blevet vaccineret.
- Skal der være en sammenhæng mellem vaccinen og symptomerne, er tidsintervallet mellem de to ting vigtigt. Ligesom ved en forgiftning skal symptomerne komme inden for en bestemt tid, før man kan kode det sammen. Der skal være en statistiske sammenhæng mellem udfaldet af symptomer, og det har vi ikke set, fortæller han.
Om TV2-redaktøren ville have lavet programmet anderledes i dag, kan han ikke svare på.
- Dengang var alle i tvivl, om vaccinen var skyld i sjældne alvorlige bivirkninger. Men efter vores dokumentar, er der lavet en masse forskning og alle er blevet meget klogere på området.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.