TV2-profil: - Vi græder

TV2's tillidsmand begræder, at Merete Eldrup, adm. direktør, stopper

Lennart Sten, tillidsmand, TV2, er ked af, at Merete Eldrup stopper. Arkivfoto: Rumle Skafte
Lennart Sten, tillidsmand, TV2, er ked af, at Merete Eldrup stopper. Arkivfoto: Rumle Skafte

Omkring klokken to tirsdag eftermiddag gik der et chok gennem TV2, da det kom frem, at adm. direktør Merete Eldrup har valgt at sige stop.

Se også: Merete Eldrup stopper som TV2-direktør

Siden 2007 har hun stået i spidsen for TV2, men nu har hun valgt at sige stop, hvilket Lennart Sten, tillidsmand på TV2, kalder en mavepuster:

Se også: TV2-boss i ejendomshandler til millioner

- Vi græder. Hun har været og er vellidt i hele organisationen, så der er ingen tvivl om, at vi lige skal sunde os. Vi har vidst det et kvarter før, at det blev meldt offentligt ud, siger han til Ekstra Bladet.

Gennem flere år var TV2 ude i økonomisk uføre, men ifølge Lennart Sten har den nu afgående direktør været en af grundene til, at der nu er styr på økonomien:

- Vi lå som en underdrejet skude, der var ved at gå til grunde. Vi havde en barsk fyringsrunde, hvor jeg mener, at der røg 132 personer. Det var ikke sjovt for nogen. I dag er det en moderne færge, der er lækker og funktionel, og som er tilpasset den nye medievirkelighed, siger han.

Han håber, at afløseren bliver en person, som har et publicistisk hjerte, der sikrer, troværdighed i TV2's udsendelser.

- Jeg tror, at der er mange, som godt kunne tænke sig at være direktør for TV2. Det kører godt økonomisk, og der er gang i mange gode projekter. Jeg vil kalde det et drømmejob, siger han.

Merete Eldrup bliver på posten, til der er fundet en afløser. Hun er 55 år gammel, og privat danner hun par med tidligere DONG-direktør Anders Eldrup.

Merete Eldrup. Arkivfoto: Jens Dresling
Merete Eldrup. Arkivfoto: Jens Dresling
 

 

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere