TV2-vært efter Yahya-interview: - Ordet pik er ikke et bandeord

Allan Silberbrandt fortæller i et interview, hvorfor han ikke afbrød Yahya Hassan en eneste gang tirsdag aften i omtalt TV2-interview

Yahya Hassans interview med TV2 er blevet flittigt debatteret. (Foto: TV2)
Yahya Hassans interview med TV2 er blevet flittigt debatteret. (Foto: TV2)

Et liveinterview på TV2 News tirsdag aften med den kontroversielle digter Yahya Hassan gik bestemt ikke som planlagt.

Værten Allan Silberbrandt nåede at stille ét spørgsmål. Herefter begyndte Yahya Hassan på en lang monolog, indtil han afsluttede med at sige:

- I kan skrive jeres shit og alle jeres løgne-historier. I kan bare smede alle de rænker I vil imod mig, til min pik, og den er omskåret, og den er flot. - Jeg synes, du er en fin fyr, og jeg kan faktisk godt lide dig. Undskyld tonen. Hej. Og hils Pia., lød afskedssalutten fra digteren, inden han forlod studiet.

Ekstra Bladet mødte onsdag eftermiddag Yahya Hassan. Se interviewet her. (Video: Ernst van Norde)

(Foto: Ekstra Bladet) Samfund - 10. feb. 2016 - kl. 13:40 Ekstra Bladet mødte kampklædt digter: Yahya truer sine fjender

På TV2's facebookside var der efterfølgende flere brugere, der undrede sig over, at Silberbrandt ikke afbrød den speed-snakkende digter for at stille opfølgende spørgsmål.

Men denne undren mener Silberbrandt ikke har nogen gang på jord, forklarer han i et interview med tv2.dk dagen derpå.

- Hvis nogen synes, jeg skulle have afbrudt ham, så mener jeg, det er forkert. Jeg synes, at folk har lov til at komme til orde, og at det er vores job som journalister at formidle andre menneskers synspunkter. Det er hele kernen i det, siger Silberbrandt og uddybber.

Onsdag eftermiddag forklarede Yahya Hassan til Ekstra Bladet, at han boller uden om. Beklager den dårlige lydkvalitet). (Video: Ernst van Norde)

Der er sket en nedsmeltning, vurderer kommunikationsekspert. Her er digteren afbilledet ved en bogmesse i København i 2013. (Foto: Finn Frandsen) 112 - 10. feb. 2016 - kl. 10:25 'Han er en kaospilot og en tikkende bombe'

Ingen skabelon
- Han er kunstner. Han er ikke en, der går 13 af på dusinet. Vi bliver nødt til at respektere, at der er mange forskellige slags mennesker, og nogen passer ikke ind i den skabelon som dem, vi gerne vil have, der udtrykker sig skarpt på et minut og 30 sekunder. Det kan ikke lade sig gøre.

Baggrunden for interviewet var, at Yahya Hassan tirsdag middag blev anholdt for narkokørsel, efter han havde stukket af fra politiet. Tirsdag aften blev han så ekskluderet af Nationalpartiet, som konsekvens af de mange skandalesager den seneste tid.

'Kontakt mig, så skal jeg hjælpe dig', skriver en af flere bekymrede Facebook-brugere til digteren Yahya Hassen. (Foto: Polfoto/Ernst van Norde) Samfund - 10. feb. 2016 - kl. 09:35 Facebook-brugerne til Yahya: Er du på stoffer?

Yahya Hassans sprogbrug i interviewet har også vakt debat på de sociale medier. Silberbrandt forklarer dog til TV2, at han ikke har noget problem med, at Yahya Hassan omtalte sin 'omskårede pik'.

- Ordet pik er ikke et bandeord, ja, jeg ved ikke rigtig, hvad det er, og det har jeg det helt fint med. Det var jo efter børnenes sengetid. Vi viser da også skrækfilm og erotiske film på det tidspunkt, siger den rutinerede TV2-vært.

Se også: Hassan forlod live-interview: Min pik er omskåret og flot

Her kan du se Yahya Hassan fortælle om anholdelsen, som fandt sted tirsdag. (Video: Ernst van Norde)
Se Yahya Hassan fortælle om narko, hash og konflikt med politiet. (Video: Ernst van Norde)
Yahya Hassan går med skudsikker vest. Her kan du høre ham fortælle, hvorfor det er tilfældet. (Video: Ernst van Norde)

154 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere