Tvillinger skreg af smerte: Henna-tatovering gik helt galt

En mor advarer nu mod henna-tatoveringer. Advarsel: voldsomme billeder i artiklen

Den britiske mor til fire Vicki Hawkins advarer nu med skræmmende billeder forældre om ikke at give deres børn henna-tatoveringer.

Hendes to 11-årige tvillinge-drenge fik nemlig for nylig under en ferie i Egypten en henna-tatovering, der gik helt galt. Da familien kom hjem fra ferien, begyndte smerterne at blive ganske voldsomme.

Tvillingerne græd og skreg af smerte. Derfor måtte Vicki Hawkins tage dem til skadestuen, hvor de blev behandlet for deres skader.

Det skriver flere medier, heriblandt KentLive , Metro og Mirror

Tvillinger fik store væskefyldte blærer på deres henna-tatoverede arme. Privatfoto/Facebook
Tvillinger fik store væskefyldte blærer på deres henna-tatoverede arme. Privatfoto/Facebook

Vicki Hawkins lagde også flere opslag ud på Facebook, hvor hun med skræmmende billeder af tvillingernes henna-tatoveringer fyldt med blærer og vabler advarede andre forældre mod at lade deres børn få henna-tatoveringer. Det kan nemlig gå helt galt, som man kan se på Vicki Hawkins' opslag på Facebook herunder:

Artiklen fortsætter under billedet ...

De to 11-årige tvillinger fik allerede på førstedagen af rejsen i slutningen af oktober måned lov til at få lavet gratis midlertidige henna-tatoveringer på hotellet Hawaii Resort i Hurghada i Egypten.

Med på rejsen var også Vickis partner Kirk samt de to mindre børn Betthany og Matthew.

Det var hotellets skønhedssalon, der henna-tatoverede drengene med store tatoveringer ned langs hver sin arm. I løbet af den første uge var der intet galt. Men på den sidste dag af ferien tilbød skønhedssalonen at tegne henna-tatoveringerne op igen. Og så gik det ellers helt galt.

Allerede på vej hjem i flyet kløede drengenes arme helt vildt. Og hjemme i Storbritannien blev det meget værre med store blærer og vabler samt hævede arme.

En læge på skadestuen forklarede, at tvillingernes store smerter skyldtes en allergisk reaktion samt kemiske forbrændinger på grund af henna-tatoveringerne.

- Lægen fjernede de væskefyldte blærer på deres arme. Herefter blev deres arme smurt ind med fugtighedscreme samt forbundet. I løbet af den sidste uge er vi gået frem og tilbage til hospitalet for at få skiftet forbindinger og få mere fugtigshedscreme. Men det er stadig ikke sikkert, at de ikke vil få synlige ar, fortæller Vicki Hawkins og tilføjer, at tvillingernes arme skal holdes fugtige de næsten 18 måneder.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nærbillede af blærerne på en af tvillingernes arme. Privatfoto/Facebook
Nærbillede af blærerne på en af tvillingernes arme. Privatfoto/Facebook

En talsmand fra selskabet On The Beach, der organiserede deres rejse, har udtalt følgende omkring sagen:

'Vores selskab On The Beach tager vores kunders helbred ekstremt seriøst. Vi er netop i gang med at undersøge denne hændelse. Og hotellet i Egypten er taget af vores salgsliste, mens vi undersøger sagen.'

Tredje november lagde Vicki et opfølgende opslag ud, hvor hun forklarede, at hendes to mindste børn også var begyndt at få kløe og blærer på de små tatoveringer, som de også fik. Hun skriver blandt andet:

'En lille opdatering omkring mine små børn og den forfærdelige tilstand, de blev efterladt i på grund af henna-tatoveringerne. Jeg har aldrig nogensinde brugt så meget paracetamol, ibuprofen samt antihistaminer - og alle mine fire børn har grædt og haft store smerter. Bethany og Matthew er nu også begyndt at reagere med kemiske forbrændinger på deres hud. Så vi skal på hospitalet igen i morgen.'

1 af 3 Tvillinger fik store væskefyldte blærer på deres henna-tatoverede arme. Privatfoto/Facebook
2 af 3 Nærbillede af blærerne på en af tvillingernes arme. Privatfoto/Facebook
3 af 3 
211 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere