Tvillinger slås dagen lang: Kamera afslører det utrolige

Et par tvillinge-drenge på 18 måneder blev fanget af et baby-kamera - se årets mest rørende øjeblik

Se her årets måske mest rørende øjeblik. Video: Kennedy News Media

De 18 måneder gamle tvillinge-drenge Jacob og Noah fra Aberdeen i Skotland ryger ifølge deres mor Laura Dalton i totterne på hinanden dagen lang.

De slås nemlig jævnligt i kampen for at få det legetøj, som den anden tilfældigvis netop har fået i hænderne. Tvillingerne kaster sig ofte ud i små hidsige brydekampe, der giver deres mor sved på panden, hver gang hun skal skille de kæmpende tvillinger ad.

Men for nylig fik Laura Dalton sit livs overraskelse, da hun kiggede på sit baby-kamera, der var sat til at overvåge tvillingerne, lige efter at de var lagt i seng for at tage sin en eftermiddagslur.

Det skriver flere medier heriblandt nyhedsbureauet Kennedy News Media samt Metro.

Det rørende øjeblik, hvor tvillingerne kærligt krammer hinanden, mens de står på tæer. (Foto: Kennedy News Media)
Det rørende øjeblik, hvor tvillingerne kærligt krammer hinanden, mens de står på tæer. (Foto: Kennedy News Media)
 

- Jeg ville lige tjekke kameraet for at se, om der var ro på, eller de igen var oppe at slås. Men så fik jeg et chok. Mit hjerte blev opfyldt af glæde, da jeg så, at de stod og omfavnede hinanden kærligt. Den ene stod inde i tremmesengen, og den anden stod udenfor. Og så krammede de bare hinanden i lang tid, forklarer den dybt berørte Laura Dalton til Kennedy News Media.

- Det utrolige øjeblik blev endnu mere rørende for mig, fordi jeg kunne se, at de måtte stå på tæer for at nå hinanden i det kærlige kram.

Laura Dalton fortæller, at hendes sønner er enæggede tvillinger og derfor er endnu mere tætte på hinanden end normale tvillinger:

- Jacob og Noah har et helt utroligt bånd til hinanden, selv om de ofte slås omkring legetøj og andre ting. Men de bliver altid hurtigt gode venner igen. Og det var dejligt at se på overvågningskameraet, at de elsker hinanden så meget.

  

De enæggede tvillinger Jacob og Noah har et meget tæt forhold til hinanden, selv om de ofte slås. (Foto: Kennedy News Media)
De enæggede tvillinger Jacob og Noah har et meget tæt forhold til hinanden, selv om de ofte slås. (Foto: Kennedy News Media)
 

Laura sendte i øvrigt videoen af tvillingerne til sin forlovede Fraser Cantlay, der også var stolt som en pave over sine tvillinge-sønners kærlighed.

Laura har besluttet sig til at bevare den rørende video, indtil tvillingerne bliver lidt ældre.

- Og så vil jeg vise dem videoen, hver gang de er oppe at slås.

De enæggede tvillinger elsker hinanden over alt på jorden. (Foto: Kennedy News Media)
De enæggede tvillinger elsker hinanden over alt på jorden. (Foto: Kennedy News Media)
 

Laura og Fraser står her med deres elskede tvillinge-drenge Jacob og Noah. (Foto: Kennedy News Media)
Laura og Fraser står her med deres elskede tvillinge-drenge Jacob og Noah. (Foto: Kennedy News Media)
 

1 af 7 Det rørende øjeblik, hvor tvillingerne kærligt krammer hinanden, mens de står på tæer. (Foto: Kennedy News Media)
2 af 7 De enæggede tvillinger Jacob og Noah har et meget tæt forhold til hinanden, selv om de ofte slås. (Foto: Kennedy News Media)
3 af 7 De enæggede tvillinger elsker hinanden over alt på jorden. (Foto: Kennedy News Media)
4 af 7 Laura og Fraser står her med deres elskede tvillinge-drenge Jacob og Noah. (Foto: Kennedy News Media)
5 af 7 
6 af 7 
7 af 7 Laura bruger flere timer om dagen på at afbryde sine to tvillinge-drenges slåskampe. Men for nylig fik hun sit livs overraskelse. (Foto: Kennedy News Media)
58 kommentarer
Vis kommentarer