Tvunget i børnehave: - Det er trist

Masoomah er af kommunen blevet tvunget til at sende sin datter i børnehave, fordi datteren ikke kan dansk. Trist, mener moren

Selvom datteren gerne vil i børnehave, så kritiserer hendes mor reglerne om, at barnet skal tvinges til det under coronaepidemien. Foto: Tariq Mikkel Khan
Selvom datteren gerne vil i børnehave, så kritiserer hendes mor reglerne om, at barnet skal tvinges til det under coronaepidemien. Foto: Tariq Mikkel Khan

Masoomah er tvunget til at sende sin datter, Zulal, i børnehave, fordi Zulal ikke kan dansk. Det er trist og forkert, mener moren, hvis fulde identitet er kendt af Ekstra Bladet.

I januar blev hun ringet op af børnehaven, der spurgte, hvorfor hendes datter ikke var kommet i børnehave. Her gik det op for hende, at der i det brev, hun havde modtaget fra Høje-Taastrup Kommune nogle uger forinden stod sort på hvidt, at datteren skulle møde i børnehave, fordi datteren ikke havde bestået den sprogstimuleringstest, der tidligere var foretaget i børnehaven.

Egentlig havde Masoomah ikke noget imod at sende Zulal i børnehave, fordi Zulal gerne ville afsted og savnede sin venner. Men moren er skuffet over den tvang og forskelsbehandling, hun mener at være blevet udsat for.

- Det er lidt trist at blive behandlet på denne her måde. Nu har vi ikke nogen svage i familien, der kan blive hårdt ramt, hvis de bliver smittet. Men det er forkert, at en bestemt gruppe, bare fordi de ikke kan dansk, skal tvinges til at møde op, siger hun til Ekstra Bladet.

- Det er trist at have fornemmelsen af at være tvunget. Det bryder jeg mig bare ikke om, lyder det.

Men der vel en grund til, at din datter skal møde i børnehave. Kan du ikke se det fra den anden side - når nu din datter ikke lærer dansk i hjemmet?

- Nej, jeg forstår det ikke. Jeg har to ældre børn, der begge lærte dansk på tre måneder, og det vil min datter også kunne, men jeg var ikke klar over det her med sprogstimuering, så jeg har med vilje kun lært hende vores eget sprog (persisk, red.), fordi jeg vidste, at det danske ville komme. Jeg havde bare tænkt, det var sundt for barnet at lære to sprog, og dansk ville komme når som helst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Her ses Zulal (på snemanden) med sine to søskende. Privatfoto
Her ses Zulal (på snemanden) med sine to søskende. Privatfoto

Så du forstår ikke, at din datter tvinges til at lære dansk nu?

- Jeg synes, sproget er vigtigt. Men jeg forstår ikke, at man prioriterer det i denne tid. Corona kan ikke kende forskel på, om man er sort eller hvid, siger Masoomah, der finder det problematisk, at det hovedsagligt vil være børn med anden etnisk baggrund, der tvinges i institution, når det samtidig er disse børns familier, der kritiseres for at være den befolkningsgruppe, hvor flest bliver smittet.

Hun mener, at man ved at sende sit barn i børnehaven hæver risikoen for, at barnet og dermed familien bliver smittet.

- Jeg lever lidt i frygt for, hvornår hun bliver smittet, og vi andre bliver ramt. Nu har vi ikke selv svage i familien, der kan blive meget hårdt ramt, men jeg siger også det her for at sætte fokus på andre familier, der står i nød og er tvunget til at sende deres børn afsted, siger hun.

Borgmester Ole Bjørstorp er bestemt ikke enig i regeringens beslutning om at lukke skolerne i Ishøj igen. Foto: Anthon Unger Politik Borgmester rasende: - Vanvittig beslutning

Kommune: Det er loven
Ekstra Bladet har kontaktet Høje-Taastrup Kommune for at få svar på, hvordan reglerne er på området, og hvordan man udvælger, hvilke børn der skal tvinges til at møde op.

- Hun (Masoomah, red.) er ikke den eneste borger, der undrer sig. Men retningslinjerne fra regeringen foreskriver, at børn med sprogstimuleringspligt skal komme. Der er ikke noget at diskutere, det er ren lovgivning. Det er på lige fod med børn, der går i specialklasse, de skal også i skole, siger Maja Vad Pedersen, der er dagtilbudschef i Høje-Taastrup Kommune.

I nogle kommuner er det kommunen, der vurderer, hvilke børn der skal testes i forbindelse med sprogstimulering. Men i Høje-Taastrup Kommune har man vedtaget at teste alle børn, og derfor er der ikke tale om forskelsbehandling, lyder det.

- Vi tester alle børn hos os. Der er ikke nogen børn, vi har særligt øje på. Alle toårige og alle femårige bliver teset uanset hvilken baggrund, de har, og hvor de kommer fra, siger Maja Vad Pedersen, der bekræfter, at det også gælder etnisk danske børn.

Ekstra Bladet har ligeledes kontaktet Børne- og Undervisningsministeriet for at spørge til loven, men minister Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at medvirke.

Zulal skal i børnehave, fordi hun ikke kan dansk. Det er forkert, mener hendes mor. Privatfoto
Zulal skal i børnehave, fordi hun ikke kan dansk. Det er forkert, mener hendes mor. Privatfoto

Smittetallet er ikke rekordhøjt, men det er alvorligt, mener børne- og uddannelsesdirektør Michael Petterson. Foto: Claus Bonnerup Samfund Kedelig førsteplads i Kolding: Ikke alle er bekymrede

Sundhedsminister Magnus Heunicke. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Samfund Kolding Kommune lukker alle skoler og dagsinstitutioner

Samfund Alle skoler i Ishøj Kommune er nødt til at lukke