Annonce:
Annonce:

Tyrkiet støtter at Finland og Sverige kommer med i Nato

- Vi har fået, hvad vi ønskede fra Sverige og Finland, siger det tyrkiske præsidentkontor

Erdogan har tidligere sagt, at Finland og Sverige ikke skal med i Nato
Annonce:
Følg Samfund

Tyrkiet støtter nu Finlands og Sveriges optagelse i Nato.

Det oplyser blandt andre Finlands præsident, Sauli Niinistö.

Også det tyrkiske præsidentkontor i hovedstaden Ankara bekræfter, at et tyrkisk veto mod en optagelse af de to nordiske lande i den vestlige alliance er trukket tilbage.

Det samme gør Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

- Vi har netop afsluttet et meget konstruktivt møde med Tyrkiet og de nordiske lande. Vi er glade for at kunne meddele, at der nu er enighed om en optagelse af Sverige og Finland, siger han.

Stoltenberg tilføjer, at de to lande onsdag vil blive inviteret til at blive medlemmer af alliancen.

Jens Stoltenberg kalder processen med optagelsen af Sverige og Finland for historisk.

I Oslo siger den norske statsminister, Jonas Gahr Støre, at det er 'en historisk dag'.

- Norge bliver tryggere med Sverige og Finland i Nato.

Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) kalder det 'en fantastisk start på et afgørende Nato-møde'.

- Stort tillykke til Finland og Sverige, skriver statsministeren på Twitter.

Forud for Nato-topmødet i Madrid fastslog Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, at han ville se handling frem for ord, hvis Sverige og Finland skulle have grønt lyst til at blive optaget i Nato.

Erdogan mødtes tirsdag med Stoltenberg, Niinistö og Sveriges statsminister, Magdalena Andersson.

Sverige og Finland udviser i et dokument forståelse for og imødekommenhed over for Tyrkiets bekymringer og krav.

Tyrkiet har anklaget Finland og især Sverige for at huse militante kurdere, som i årevis har været i væbnet konflikt med den tyrkiske stat. /ritzau/Reuters

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Digital arrogance har skabt et samfund med A- og B-borgere
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: