Tysk distrikt lukker ned som følge af coronaudbrud

Politiske ledere i Nordrhein-Westfalen i Tyskland har besluttet at lukke Gütersloh-området ned som følge af et stort coronaudbrud på en virksomhed

Flere end 1500 medarbejdere fra dette slagteri i Tyskland er smittet med coronavirus. Foto: David Inderlied/dpa
Flere end 1500 medarbejdere fra dette slagteri i Tyskland er smittet med coronavirus. Foto: David Inderlied/dpa

Myndighederne i Nordrhein-Westfalen har valgt at lukke Gütersloh-området ned efter et udbrud på en slagteri-fabrikken Tönnies.

Det gør de af frygt for en anden bølge i landet, skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Meldingen kommer, efter at  den tyske forbundsminister for arbejds- og socialanliggender, Hubertus Heil, har meldt ud, at 'hele regionen er taget som gidsler'.

I alt 1500 medarbejdere på et Tönnies-slagteri i byen Gütersloh i Nordrhein-Westfalen er testet positive med corona, og derfor har delstaten været nødsaget til at lukke skoler og børnehaver, mens hele Tyskland holder vejret for en potentiel anden bølge.

Ingen tillid
Det tyske smittetal (kontakttal, red.) eksploderede nemlig hen over weekenden til 2,88, hvilket hovedsagligt skyldes smitteudbruddet på det lokale slagteri fra Tysklands største kæde.

Netop kæden Tönnies beskyldes nu af landets sundhedsmyndigheder for ikke at have overholdt regler om hygiejne og afstand. I weekenden holdt Clemens Tönnies, firmaets stenrige ejer, et pressemøde, hvor han beklagede situationen. Han tager 'hele ansvaret, men nægter at træde tilbage', lød det fra rigmanden.

Hurbertus Heil har understreget, at han har 'præcis nul procent' tillid til den familiedrevne virksomhed, hvor arbejdsforholdene for de bulgarere og rumænere, der er blevet smittet, udlægges som dybt kritisable.

Clement Tönnies afviser kategorisk at lade myndigheder se østeuropæernes ansættelseskontrakter. Smitteudbruddet kan nu lukke hele regionen igen.

- Det kan slet ikke udelukkes lige nu, siger delstatens øverste leder, Armin Laschet, til britiske The Guardian.

- Vi har lukket skoler og børnehaver. Vi vil undersøge, om der er behov for flere tiltag i de kommende dage, uddyber hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...


Lukket ned
Alle Tönnies-slagterier i Tyskland, foruden det i Gütersloh syd for Bremen, er nu lukket ned, mens virksomhedens godt 7000 slagterimedarbejdere er sat i karantæne i huse, hvor Røde Kors holder opsyn med dem.

Nyheden om de mange smittede i delstaten Nordrhein-Westfalen kommer, efter at myndighederne netop havde åbnet butikker, skoler og andre samfundsinstitutter igen.

Derfor har udbruddet på Tönnies-slagteriet også skabt voldsom vrede blandt delstatens cirka 18 millioner indbyggere.

- Jeg forstår, hvorfor folk er vrede, siger Hurbertus Heil.

Myndighederne arbejder nu på at begrænse smitten ved blandt andet at teste alle familiemedlemmer til de ansatte på slagteriet i Gütersloh.

I alt har Tyskland bekræftet knap 190.000 tilfælde af smitte. 8882 mennesker er døde, efter de var smittet med coronavirus.

Se også: 657 medarbejdere på slagteri smittet i Tyskland

199 kommentarer
Vis kommentarer