Der må være noget helt specielt ved de mennesker, der får alvorlige blodpropper efter vaccination med AstraZeneca.
Ud af flere millioner mennesker, der har fået vaccinationen, er det kun få, der har fået bivirkninger, og det gør svært at finde en årsag til blodpropperne. Det fortæller den tyske professor og blodekspert Andreas Greinacher.
- Det er som at lede efter en nål i en høstak, siger Andreas Greinacher, der leder en tysk forskningsgruppe på Greifswald Universitetshospital, ifølge VG på en digital pressekonference.
Forskningsgruppen arbejder lige nu på at finde ud af, hvad der er sket med de syge patienter efter vaccination med AstraZeneca-vaccinen.
I sidste uge kom Greinacher og hans forskerhold frem til, at vaccinen har udløst en stærk immunrespons, hvilket har udløst og ført til en sjælden kombination af blodpropper, lavt antal blodplader og blødning.
Han fortæller, at der kan være nogle ligheder mellem de syge patienter, hvor vaccinen har udløst ukendt faktor, der ellers ikke er et problem for 99,9 procent af befolkningen. Han understreger, at det endnu er for tidligt at sige, om der en genetisk baggrund for bivirkninger.
Ifølge Greinacher ville det være et vigtigt gennembrud, hvis man var i stand til at identificere en lighed, men han understreger, at det kræver meget detaljeret arbejde.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har registreret 62 sjældne tilfælde af bivirkninger blandt i alt 5,5 millioner vaccinerede i Europa.
Holland stopper midlertidigt med at vaccinere folk under 60 år med AstraZeneca
Ved ikke om vaccinen er sikker til ældre
Flere lande har genoptaget vaccination med AstraZeneca til borgere over 60 år, men Andreas Greinacher ved ikke, om det er sikkert at give vaccinen til de ældre.
- For at være helt ærlig har jeg ingen ide. Det, vi ved, er, hvad vi ser fra Storbritannien: Der er vaccinen givet til millioner af ældre, og der er ingen faretegn der, siger den tyske professor.
Han fortæller, at det ville være forkert ikke at informere befolkningen om risikoen. Han understreger dog, at den er meget, meget lille, og den endda er mindre en den risiko, vi tager i vores hverdag.
Syv døde i Storbritannien efter AstraZeneca-vaccinationer