Tysk partileder chokerer: Skyd mod flygtninge

De kontroversielle tyske politikere Beatrix von Storch og Frauke Petry mener, at politiet skal bruge skydevåben mod de flygtninge, der krydser grænsen fra Østrig til Tyskland

AfD's formand, Frauke Petry, har sammen med sin næstformand chokeret med en række udtalelser (Foto: AP)
AfD's formand, Frauke Petry, har sammen med sin næstformand chokeret med en række udtalelser (Foto: AP)

Næstformanden fra det højre-populistiske og nationalistiske parti AfD (Alternative für Deutschland), Beatrix von Storch, har skabt ballade på Facebook.

I en statusopdatering på sin officielle Facebook-profil opfordrer hun til, at politiet bruger skydevåben mod de flygtninge, der krydser den tyske grænse. Hvad enten der er tale om kvinder, mænd eller børn.

- Mennesker der rejser ind i Tyskland fra Østrig har ingen ret til asyl. De skal nægtes indrejse, og hvis de ikke respekterer et STOP ved grænsen, så kan politimænd og grænsevagter sætte ind med skydevåben mod personerne.

- Dem som ikke accepterer et STOP må betragtes som en trussel mod Tyskland. Mod angreb må vi forsvare os. Disse mennesker er i sikkerhed i Østrig, så der er ingen grund til at krydse vores grænse ved at bruge vold, skriver Beatrix von Storch på Facebook.

Næstformanden bliver endda direkte spurgt, om hun mener, at der må skydes mod børn, og til det svarer hun:

 

'Står i loven'
Den kontroversielle udmelding fra næstformanden bliver bakket op af partilederen Frauke Petry, skriver den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung.

- Det står i loven, siger om sin næstformandes kommentar ifølge Frankfurter Allgemeine Zeitung.

Begge de to politikere henviser til en gammel paragraf i den tyske lovgivning, der stammer fra 1961. Her åbnes der op for brug af skydevåben mod folk, der ulovligt forcerer den tyske grænse.

Frauke Petry (Foto: AP)
Frauke Petry (Foto: AP)

De kontroversielle udtalelser har ikke overraskende fået en hård medfart blandt de øvrige tyske politikere.

- Udtalelserne fra Petry er oprørende. Det AfD's foragt for de mennesker, der til Tyskland for at søge tilflugt fra krig og forføgelse hos os, siger Volker Kauder fra Angela Merkels pari, CDU.

På vej frem
Højrefløjspartiet er blevet sat i forbindelse med den indvandrerkritiske organisation Pegida, der hver mandag demonstrerer mod islam i Tyskland.

Partiet har endnu ingen medlemmer i det tyske parlament, men ved valget til Europa Parlamentet i 2014 fik partiet to millioner stemmer eller lige over 7 procent. Det var nok til at få to medlemmer i Europa Parlamentet.

Også i de lokale tyske valg har AfD på fremmarch - blandt andet i Hamburg og Bremen, hvor partiet fik henholdsvis 6,1 og 5,5 procent af stemmerne.

En ny måling udført af det franske analyseinstitut INSA viser, at hvis der var parlamentsvalg i Tyskland ville partiet få 12 procent af stemmerne. Det ville gøre partiet til landets tredje største.

219 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere