Tysk regering frygter: EU-ændring kan medføre endnu flere flygtninge

Europa-parlamentet vil ændre Dublin-forordningen, Tyskland frygter at skulle optage endnu flere flygtninge

Den tyske regering frygter, at nye EU-regler for asyl vil medføre, at Tyskland vil komme til at hænge på endnu flere flygtninge.

Det skriver Spiegel.

Ifølge det tyske medie handler det om ændringer i den såkaldte Dublin-forordning, der fastsætter kriterierne og procedurer til afgørelse af, hvilke medlemsstater, der er ansvarlige for at behandling af asyslansøgere

Ifølge ændringen skal det ikke længere automatisk være det første land, som en flygtning ankommer til, der skal stå for asylbehandling.

I stedet skal et land, som der eventuelt allerede måtte befinde sig familiemedlemmer i, stå for asylbehandlingen, lyder det i EU-forslaget.

Se også: Tysk undersøgelse: Mere vold efter migration

Og fordi Tyskland gennem de seneste to år allerede har modtaget en meget stor mængde af asylansøgere, så frygter landet nu at komme til at blive ansvarlig for yderligere et betragteligt antal asylansøgere.

Spiegel beskriver, hvordan de tyske politikere finder det bekymrende, at blot en påstand om familiær forbindelse vil være nok, som det er beskrevet i EU Parlamentets forslag.

'Dermed kommer medlemslande, hvor der allerede opholder sig talrige ankerpersoner, til at blive ansvarlig for vidtrækkende familiestrukturer', lyder det i papirerne, som Spiegel har set.

Europa-parlamentet søsatte forslagene om ændring af Dublin-forordningen og andre asylbestemmelser i november. Nu er det op til rådet at vedtage.

- Hvis alle af de 1,4 millioner personer, der har søgt asyl i Tyskland siden 2015, bliver ankerperson for yderligere personer, der vil søge beskyttelse i EU, så taler om vi helt andre størrelser end ved familiesammenføring, siger CDU-politikeren Ole Schröder.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste
Mest læste
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen