Tyske mæslinger har krydset grænsen til Sverige

En ikke-vaccineret svensk kvinde i Göteborg er smittet med mæslinger efter en rejse i Tyskland.

Følg Samfund

Svenske sundhedsmyndigheder har konstateret det første tilfælde af mæslinger, som kan spores til det udbrud, der i øjeblikket står på særligt i Tyskland.

En svensk kvinde, som ikke var vaccineret, er smittet under en rejse til netop Tyskland.

Siden begyndelsen af sidste år er 22.000 tilfælde af den smitsomme virussygdom i Europa rapporteret til verdenssundhedsorganisationen WHO.

Tidligere på ugen oplyste kilder på et tysk hospital, at et barn på halvandet år havde mistet livet til sygdommen.

Sundhedsmyndighederne i Tyskland - og Danmark - har den seneste tid appelleret til, at man tager virussygdommen alvorligt, efter at den har været stort set udryddet mange steder.

WHO havde en målsætning om at udrydde den meget smitsomme virus i 2015, men det er der ingen, der længere tror muligt.

Berlin er i øjeblikket plaget af det værste udbrud af mæslinger i 14 år, og i januar blev 254 nye tilfælde registreret. Flere end halvdelen af patienterne er voksne.

Mæslinger fører ifølge danske sundhedsmyndigheder til hjernebetændelse hos en ud af 1000 smittede.

Seneste nyt

Det er fuldstændig hat og brille

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.