Må man skrive nedsættende kommentarer om sin lærer på Facebook?
Det spørgsmål blev det tirsdag op til en dommer i den tyske by Düsseldorf at besvare.
Og svaret på spørgsmålet blev et klart nej.
Her blev en 14-årig pige nemlig dømt for et Facebook-opslag, hvor hun skrev nedsættende om en 64-årig mandlig lærer.
Det skriver Der Spegiel.
Dommen falder efter, at den 14-årige i efteråret i undervisningen lagde et billede op af læreren sammen med teksten 'Behinderte Lehrer ever' - en tysk/engelsk kombination som på dansk kan oversættes til 'Mest handicappede lærer nogensinde'.
En anden elev gjorde læreren opmærksom på Facebook-opslaget, og det gjorde altså så stort indtryk på læreren, at han valgte at gå rettens vej.
- At han har valgt at tage strafferetslige skridt viser, at han er blevet særdeles hårdt ramt, siger Sebastian Dramburg, der er strafferetsadvokat i Berlin, til Spiegel.
Lovovertrædelser af den karakter, som pigen havde begået, kan normalt straffes med en høj bødestraf eller op til et års fængsel, men den 14-årige pige 'slap' med 20 timers samfundstjeneste. Den lave straf var baseret på hendes lave alder og det faktum, at hun var tidligere straffet.
Retten havde i domsafsigelsen lagt vægt på, at det ikke kun var pigens Facebook-venner, der kunne se opslaget, men at billedet var tilgængeligt for alle brugere.
Ifølge en talsmand for retten havde pigen lagt billedet op på Facebook som en gengæld for, at læreren havde taget et billede af eleverne til skolens hjemmeside.
Har du oplevet lignende tilfælde, hvor et opslag på Facebook om en lærer eller en chef har fået konsekvenser? Så giv dit besyv med herunder, eller skriv til os i en sms til 1224 (alm. takst) eller i en mail til 1224@eb.dk.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.