Tyskland frygter enorme EU-bøder: Vil forsøge sig med gratis offentlig transport

Tyskland vil forsøge sig med gratis offentlig transport i fem byer

Hvis eksperimentet går godt i de fem første byer, er der planer om at udvide til hele Tyskland. FOTO: Michael Probst
Hvis eksperimentet går godt i de fem første byer, er der planer om at udvide til hele Tyskland. FOTO: Michael Probst

Europas ultimative bilnation har nu udmeldt, at de vil indføre gratis offentlig transport i de fem byer Mannheim, Herrenberg, Reutlingen, Bonn og Essen.

Initiativet, der senest skal gå i gang ved årets udgang, skal nedbringe forureningen, skriver dr.dk. Hvis ikke Tyskland formår at nedbringe udledningen af NOx-gasser, som især kommer fra diesel-biler, kan de risikere at få bøder af EU-kommissionen.

Derfor har tre tyske ministre sendt et brev til EU's miljøkommissær, Karmenu Vella, om deres hensigter. I brevet står der følgende.

- Vi overvejer at gøre offentlig transport gratis for at reducere antallet af privatbiler.

Og fortsætter.

- En effektiv bekæmpelse af luftforurening uden flere unødvendige forsinkelser er den højeste prioritet for Tyskland.

Se også: Jysk kommune synes Rejsekort er dyrt: Indfører 'gratis-busser' i stedet

Dieselgate spøger stadig
En af grundene til at Tyskland er nødt til at overveje tiltaget, er, Volkswagens snyd med forurening. Volkswagen installerede et computersystem i deres biler, som fik det til at se ud som om, at de forurenede langt mindre, end tilfældet var.

Det har gjort, at der nu er ubalance i Tysklands 'forureningsbudget.' Men det er ikke sikkert, at gratis offentlig transport kan ændre på forureningen.

Forslaget har flere gange været oppe og vende i den danske debat, senest af Alternativet. Gratis offentlig transport er en realitet lige nu i Estlands hovedstad, Talinn, hvor erfaringerne ikke kun er positive.

Se også: Masser af Volkswagen-biler har stadig snydesoftware

Færre bilister, men mere tid i bilen
Ifølge The Guardian gik ideen med den gratis offentlige transport i Talinn skævt.

Siden 2013 har den offentlige transport været gratis i Talinn. En Hollandsk rapport fra 2015 viste godt nok at otte procent valgte offentlig transport fremfor bilen. Men samme rapport viste også, at gennemsnitstiden Talinns indbyggere brugte i deres biler var steget 31 procent.

Derfor var trafikken faktisk mere kaotisk, og den offentlige transport havde svært ved at følge med i myldretiden. Hvis den offentlige transport skulle følge med i Talinn, så skal der investeres kraftigt, hvilket byen ikke har råd til. De samme bekymringer forfølger det tyske forslag.

Se også: Nu kører det for Alternativet: Nej, til grøn metrolinje  

69 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere