Da Susan Walker kom hjem i går, opdagede hun, at der havde været et indbrud. Hun ringede til hendes mand og bror for hjælp. De kom til undsætning og opdagede, at en computer og en række andre ting var forsvundet. Men det var ingenting i forhold til det syn, som mødte hendes bror Gareth Deacon-Walker, da han åbnede badeværelsesdøren.
- Alt hvad vi har mistet, er uvæsentligt. Men det værste er, at vi har mistet vores hvalp, siger Susan Walker til the Eastern Daily Press.
Indbrudstyven druknede med fuldt overlæg den lille hvalp, Benji, fortæller politiet. Hændelsen fandt sted i en lille by i det østlige England.
Benji var en cockapoo, hvilket betegnes som en designerhund. Det er en krydsning mellem en amerikansk eller engelsk Cocker Spaniel og en pudel.
For Susan Walkers vedkommende, der er mor til to, har synet af Benji i badekarret sat sig dybt i hende.
- Synet vil hjemsøge mig resten af livet. Beni var legesyg og en del af familien, fortæller Susan Walker.
forældrene har valgt at holde det hemmeligt for børnene i første omgang. I øjeblikket tror de, at den er forsvundet, og politiet leder efter den.
Det lokale politi i Østengland søger nu vidner.
- Det er en modbydelig forbrydelse, og jeg vil opfordre alle, der har set nødt mistænkeligt i området til at stå frem, fortæller politiets efterforsker, Richard Wallis.
Tyven er ikke den eneste, som ikke bryder sig om hunde. En 59-årig mand trak en hjælpeløs hund efter sig, da han drønede af sted på sin el-scooter.