'Uacceptabelt': Nu skal minister svare på livsfarlige ambulancetider

Responstider ikke forbedret i 13 år: Flere af Folketingets partier forlanger nu svar fra sundhedsministeren

Sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V), har ikke ønsket at stille op til interview om De 19 Døde Zoner i ambulancedækningen, som Ekstra Bladet har kortlagt. Foto: Mads Nissen
Sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V), har ikke ønsket at stille op til interview om De 19 Døde Zoner i ambulancedækningen, som Ekstra Bladet har kortlagt. Foto: Mads Nissen

Har du også oplevet at vente længe på ambulancen ved livstruende sygdom, hører vi meget gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet vil nu have ministeren til at svare for sig efter Ekstra Bladets kortlægning af 19 'Døde Zoner' i ambulancedækningen i Danmark.

Sundhedsministeren, Ellen Trane Nørby (V), ønskede ellers ikke at stille op til interview i sagen om livsfarligt lange responstider på ambulancer, særligt i Region Nordjylland, da Ekstra Bladet henvendte sig. 'Det er regionernes ansvar,' lød det fra ministeren.

- Jeg er så træt af den sætning. Selvfølgelig er det ministerens ansvar, hvad der foregår i vores sundhedsvæsen, og det gælder også ambulanceberedskabet, siger Liselott Blixt, sundhedsordfører for Dansk Folkeparti.

De Døde Zoner

Ekstra Bladet sætter fokus på sundhedsvæsenet og ulighed i adgangen til hurtig hjælp ved akut sygdom. Har du erfaringer med ambulanceberedskabet, hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte journalist Mikkel Ryrsø på MR@eb.dk.

 


Hun bakkes op af blandt andre Socialdemokraternes sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen:

- Sundhedsministeren må jo vågne op på baggrund af jeres undersøgelse. Hun må gå ind at sikre, at regionerne laver opgørelser over responstider, der er sammenlignelige regionerne imellem. Det vil klart være et krav for min side, siger sundhedsordføreren.
Se også: De Døde Zoner: Lang ventetid på ambulancen koster liv i landdistrikter
Ekstra Bladets kortlægning viser, at der er vidt forskellige måder at opgøre responstider på i regionerne, samt hvor store geografiske områder opgørelserne dækker. Opgjorde alle regioner tallene på så store områder som Region Hovedstaden, havde Ekstra Bladet ikke fundet én eneste 'Død Zone'.

13 år uden forbedringer
Selvom ambulancers responstider jævnligt er oppe at vende i medierne, har man ikke formået at sikre hurtigere ambulancer til borgerne siden 2001. Det viser en rapport fra Dansk Hjertestopregister fra 2014. Rapporten dokumenterer, at 50 procent af ambulancerne var længere end 12 minutter om at nå frem i 2014. I 2001 var det akkurat det samme.
Se også: Ministeren om livsfarlige ambulance-tider: Det er ikke mit ansvar
Alligevel er overlevelsesgraden ved hjertestop tredoblet fra fire procent i 2001 til 12 procent i dag - men det skyldes ikke beredskabet, lyder det fra Fredrik Folke, hjerteforsker ved Københavns Universitet, og medforfatter til et nyt dansk forskningsprojekt,  der har kigget på samtlige danske hjertestop fra 2005-2011.

- Ud fra et lægefagligt synspunkt er en responstid på ambulancen over ti minutter ikke optimal, hvis man ser på chancen for at overleve. Alligevel har responstiderne stort set ikke rykket sig de seneste ti år. Den forbedring af overlevelsesgraden ved hjertestop skyldes hovedsageligt, at almindelige borgere er blevet bedre til at træde til og yde førstehjælp, siger han.

'Uacceptabelt'
At borgerne i de 19 kortlagte døde zoner venter så længe på ambulancen kommer bag på flere af politikerne, herunder sundhedsordføreren for SF, Kirsten Normann Andersen.
Se også: Tjek dit postnummer: Bor du i en Død Zone?
-  Det er uacceptabelt, at man venter så længe i de her landdistrikter. Dermed ikke sagt, at vi kan have samme responstid, uanset hvor man bor, men det her er ikke godt nok, siger Kirsten Normann Andersen.

Sundhedsordføreren undrer sig over, at man i Region Nordjylland kan overholde sit responstidsmål, fordi man opgør tiderne som et gennemsnit over hele regionen. 49 ud af 73 postnumre ligger således over regionens mål på ni minutter og 12 sekunder.

- Det kommer bag på mig, at det er sådan, man opgør det. Det må jeg sige.  Sådan kan man selvfølgelig ikke regne det ud, det siger jo sig selv. Er det lovligt, skal lovgivningen ændres, siger Kirsten Normann Andersen.

Socialdemokratiet er nu villige til at øremærke penge til det præhospitale område.

- Vi tror på, at vi skal have flere akutbiler, der kan komme hurtigt frem før ambulancen, men vi kan ikke have samme responstid alle steder, siger Flemming Møller Mortensen.

Sådan gjorde vi

Ekstra Bladets kortlægning af 19 'døde zoner' er baseret på dokumenter og responstidsopgørelser for ambulancers A-kørsler fra de fem danske regioner. En A-kørsel er det mest hastende ambulanceudkald og bruges kun, når tilstanden skønnes livstruende.

Ud fra et dansk forskningsprojekt om ambulancers responstids betydning for overlevelsesgraden ved hjertestop fra november i år, tilgængelige data samt anbefalinger fra ekspert i sundhedsøkonomi, Kjeld Møller Petersen, har vi foretaget en afgrænsning i forhold til klassificeringen af en 'død zone.' Forskningsprojektet er udført af en række danske forskere på baggrund af data for alle danske hjertestop fra 2005-2011 og hedder: Bystander CPR and response-time, Rajan et al. Rapporten blev offentliggjort den 22. november 2016.

En by eller kommune er markeret som en 'død zone,' hvis minimum en tredjedel af ambulancerne i en given periode har været mindst 15 minutter om at nå frem. Alle regioner pånær Region Syddanmark og Region Hovedstaden opgør responstiden på postnummerniveau. Dette er naturligvis gået ud over detaljerigdommen i de to regioner.

Ekstra Bladet har ydermere afgrænset vores kortlægning til udelukkende at omfatte ambulancernes responstider. Regionerne benytter sig dog også af forskellige andre, præhospitale enheder som akut-biler, ligesom regionerne råder over i alt tre akuthelikoptere. Derfor kan responstiderne på akut-biler eller helikopteren i visse tilfælde være lavere end ambulancens. Akutbiler kan ikke transportere folk til hospitalet, men kan opstarte behandling, til ambulancen når frem.

De tre akuthelikoptere har base i Skive, Billund og Ringsted. Under optimale forhold tager det cirka 4½ minut, før helikopteren kan lette, og det kan være svært for den at lande om natten eller i dårligt vejr. I regionens egen rapport om akutlægehelikopteren fra 2015, fremhæver de selv fire episoder, hvor helikopteren var i aktion. I alle tilfælde var ambulancen fremme før helikopteren.

De tre helikoptere koster i alt 127 millioner om året. Det svarer til cirka 32 døgnbemandede ambulancer.

256 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere