'Uartige' FOA-Dennis om caféejer: - Hun er en tossebolle

FOA-formand Dennis Kristensen blev efter eget udsagn smidt ud af en cafe på Bornholm og måtte efterlade en halv kande kaffe til 80 kroner

Café Misty reklamerer blandt andet med en fantastisk udsigt over havet, over Hammeren og til Hammershus.​​​
 Fotocollage: Jens Dresling/Polfoto/Café Misty
Café Misty reklamerer blandt andet med en fantastisk udsigt over havet, over Hammeren og til Hammershus.​​​ Fotocollage: Jens Dresling/Polfoto/Café Misty
Følg Samfund

- Det er da en tossebolle, som lukker kunder ind, men ikke vil behandle dem ordentligt, når nu det var de eneste kunder, hun havde.

Sådan siger FOA-formand Dennis Kristensen til Ekstra Bladet dagen efter, at han efter eget udsagn blev smidt ud af Café Misty på Bornholm og måtte efterlade en halv kande kaffe til 80 kroner.

FOA-formand i café-strid: - Han er uartig

I 2012 uddybede fagforbundsbossen i en anden sammenhæng udtrykket på Twitter som betegnelse for en 'fladpandet idiot'.

Den lidet kærlige betegnelse går til caféejer Jette Jantzen, som fastholder, at hun hverken har smidt Dennis Kristensen og hans kone ud, eller begået en fejl.

- Jeg har en bon på, hvornår de kom ind. Og så siger han, at han kun har været her i 37 minutter. Det er den sorteste løgn. Og vi er to vidner, siger Janne Jantzen, som husker, at FOA-bossen og konen kom omkring klokken 11.30.

Kan stå på mål for opslag
Det er Dennis Kristensen helt uenig i:

- Da vi bestilte kaffen - i øvrigt af en sød og serviceminded ung pige -  begyndte 12-pressen i radioen. Min bon viser, at vi betalte klokken 12.37. Jeg har aldrig været på en café før, hvor man forventede, at man kunne klare en kande kaffe hurtigere end 37 minutter.

Artiklen fortsætter under billedet...

Her er Dennis Kristensens bon fra cafébesøget.
Her er Dennis Kristensens bon fra cafébesøget.
 

- Jette Jantzen beskylder dig for at ødelægge hendes forretning - har du overvejet konsekvenserne af at være et kendt ansigt, der hænger en café ud på Facebook?

- Jeg er 63 år og har aldrig prøvet at blive smidt ud på den facon - altså fordi jeg var uønsket. Jeg kunne forstå hende, hvis det var fordi der var et stort pres på, at hun fra starten sagde, at vi kun kunne være der et kvarter. Det er noget, jeg har skrevet på min private Facebook. Og det, der lægges ud der, kan ikke censureres af andre end mig. Der er ikke noget i den tekst, jeg ikke kan stå på mål for.

Artiklen fortsætter under billedet...

Dennis Kristensen mener selv, han blev smidt ud af café på Bornholm. Skærmbillede: Facebook
Dennis Kristensen mener selv, han blev smidt ud af café på Bornholm. Skærmbillede: Facebook
 

Jette Jantzen forstår ikke behovet for at læse bøger, når man sidder med en af de dejligste udsigter i Danmark.

- Vi var på Bornholm i tre dage, og vi har tradition for at snakke rigtig meget sammen, men også at have en bog med, vi kan læse i. Hvis hun driver en forretning, hvor hun ikke vil have, at man læser bøger, så kunne det være, hun skulle sige det med det samme. Så kunne vi have fundet et andet sted, siger Dennis Kristensen.

Sødeste lille hund
Han fastholder, at caféejeren råbte ad ham og hans kone to gange:

- Hun virkede ikke som en, der var i kontrol med sig selv, og så havde hun en stor sort hund med sig. Det kan selvfølgelig undre mig, hvad en hund laver på en café.

- Gjorde hunden jer noget?

- Nej, men jeg vurderede bare ikke, at det var en tryg situation.

Jette Jantzen er vred over, at Dennis Kristensen blander hendes sorte labrador ind i episoden:

- Det er den sødeste lille hund, og nu hører jeg den omtalt som en møgbeskidt køter, der løber rundt i køkkenet. Det passer jo ikke. Den er normalt i snor ude på terrassen. Det er uartigt af ham.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.