Ubåd spottet i Lillebælt

Ubåden sejler rundt i Lillebælt, og kunne tirsdag formiddag ses fra Fredericia

Billedet her er taget fra havnen i Fredericia, hvor en hurtig læser så den drive rundt (Læserfoto)
Billedet her er taget fra havnen i Fredericia, hvor en hurtig læser så den drive rundt (Læserfoto)

Har du flere billeder eller video af af ubåden? Send dem gerne til Ekstra Bladet i en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller mail os til 1224@eb.dk

Den sidste danske ubåd, Sælen, blev hevet op ad vandet i december 2004. Det år blev den danske ubådsenhed nemlig nedlagt.

Alligevel har flere set en ubåd flyde rundt i vandet mellem Fyn og Jylland, Lillebælt.

- Jeg arbejder nede på havnen i Fredericia, og der kunne man tydeligt se den fra land, siger en læser til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Forsvarets Operationscenter, som oplyser, at det ikke er en dansk ubåd. Men der er intet at være nervøs for.

Bliver her nogle dage
Ubåden er sat i vandet som led i en øvelse, som Danmark er i gang med sammen med en række samarbejdslande. Blandt andre Tyskland.

- Det er en tysk ubåd, som er med i øvelsen, Northern Coast. Der er rigtig mange forskellige enheder med, men kun den ene ubåd, siger vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter i Aarhus.

Man skal altså ikke blive nervøs, hvis man ser ubåden de næste dage.

- Øvelsen bliver ved ind til 25. september, og den foregår både i Skagerrak og de indre danske farvande, så man kommer til at kunne se den mange steder fra, siger vagtholdslederen.

Northern Coast er en tilbagevendende samarbejdsøvelse.

Ubåden er en stor krabat. Her ses den også - spottet af en læser (Læserfoto)
Ubåden er en stor krabat. Her ses den også - spottet af en læser (Læserfoto)

Har du flere billeder eller video af af ubåden? Send dem gerne til Ekstra Bladet i en sms til 1224 (alm. sms-takst) eller mail os til 1224@eb.dk

187 kommentarer
Vis kommentarer