Siden onsdag morgen omkring klokken 04.30 lokal tid har en ubåd med 53 mennesker om bord været forsvundet.
De indonesiske myndigheder mistede kontakten med fartøjet omkring 100 kilometer nord for Bali, og nu leder alverdens skibe i området.
Men det foreløbigt været uden held. Ubåden er sporløst forsvundet, og ingen ved præcist, hvad der er sket.
Indonesien har blandt andet bedt om hjælp fra de australske myndigheder, der fortsat er meget bekymrede. Det fortæller udenrigsminister Marise Payne til ABC News.
- Vi er åbenlyst meget bekymrede i kølvandet på disse oplysninger. Det er meget foruroligende for familierne og den indonesiske flåde.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Vi bruger ubåde, der er meget forskellige for disse, men de australske myndigheder samarbejder med Indonesien for at finde ud af, hvad vi kan bidrage med, siger Marise Payne.
Også de indonesiske myndigheder har i en meddelelse til Reuters meldt ud. Desværre intet nyt.
- Vi leder stadig i området, skriver Hadi Tjahjanto
På øvelse
Ubåden skulle til at affyre torpedoer i en manøvre, hvor der blev skudt med skarpt, da kontakten blev afbrudt.
Den 1300-ton tunge KRI Nanggala 402 blev færdigbygget i 1978.
Indonesien har i de seneste år bestræbt sig på at få moderniseret og forbedret dets militære udstyr. Landet har fem tyskbyggede ubåde samt tre sydkoreansk-byggede ubåde i dets flåde.