Ubådsmanden: Derfor blev han kørt bort af politiet

Er nu på vej for at blive afhørt i forbindelse med ubådsforliset ud for Amager

Se et sammenklip af sagen her

Formiddagen har været ganske dramatisk for ubåds- og raketbyggeren Peter Madsen.

I løbet af natten var meldt savnet efter, at han i aftes var sejlet ud med sin ubåd UC3 Nautilus, og her til formiddag blev han spottet sejlende  i Køge Bugt.

Kort efter gik ubåden dog ned, mens Peter Madsen nåede at springe i vandet, hvor han blev reddet på en båd, der befandt sig tæt på.

Vel ankommet i land blev han kørt bort i en politibil, fordi han nu er i såkaldt søforhør.

Her drejer sig om at for klarlagt årsagen til forliset. Til stede er fagfolk og politifolk, fortæller kilder til Ekstra Bladet.

På vej til afhøring fangede TV2 News formiddagens hovedperson til en kommentar om, hvad der skete ude på vandet.

- Jeg har det fint. Jeg er lidt ked af det. Det er klart. "Nautilus" er gået ned. Jeg var på en prøvetur, hvor jeg legede med nogle ting på ubåden.

- Så kom der en fejl på en ballasttank. Det var ikke særligt alvorligt, før jeg begyndte at reparere på det, og så blev det meget alvorligt. Så tog det cirka 30 sekunder for Nautilus at synke, siger Peter Madsen til TV2, da han gik i land i Dragør Havn.

112 - 11. aug. 2017 - kl. 12:11 Bekendt om ubåds-mysteriet: En klassisk Peter Madsen

Den dramatiske affære er blevet fulgt på tæt hold af hele Danmark. Og der var lettelse blandt hans venner og følgere.

Her var der lettelse over, at sagen endte som den gjorde:

- Det er fedt, at han er fundet, siger Thomas Djursing, der gennem mange år har fulgt Peter Madsen, der kærligt kaldes 'Raketmadsen', fordi han også sysler med raketbyggeri.

Han er redaktør på ingeniøren og har også skrevet en bog om Peter Madsens ubåde og raketter.

- Men det undrer mig, at kaptajnen har forladt sit skib. Der må være sket noget vildt. Jeg er sikker på, at han har knoklet for at ordne det og er træt nu, siger Thomas Djursing.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen