Uber risikerer milliardregning for kørsel i Danmark

Der kan være en bøde på vej til 2000 tidligere chauffører, der har kørt for Uber i Danmark

Følg Samfund

Fem prøvesager mod tidligere chauffører for kørselstjenesten Uber kan ende i en milliardregning for selskabet.

Det skriver Politiken.

Efter at Skat har fået oplysninger på mere end 2000 chaufførers ture i Danmark fra de hollandske skattemyndigheder, hvor Uber har hovedkvarter, forsøger anklagemyndigheden nu at få fem af chaufførerne dømt for ulovlig taxakørsel.

Og falder der dom i de fem prøvesager, har anklagemyndigheden meddelt, at den også er klar til at sende bøder af sted til de mere end 2000 andre chauffører på Skats liste.

Tilbyder Uber også denne gang at betale chaufførernes bøder, kan det løbe op i en regning på mere end 56 millioner, mens selskabet selv kan risikere bøder på adskillige milliarder for medvirken, skriver Politiken.

Kørselstjenesten Uber gav sidste sommer sine chauffører i Danmark besked om, at den ville betale alle bøder, de eventuelt måtte modtage.

Det skete, efter at byretten havde slået fast, at det var ulovligt, når private via appen tjente penge på at fragte passagerer rundt.

Det er uvist, om Uber vil dække den nye regning, der kan være på vej til 2000 tidligere chauffører.

Selskabet har indtil videre holdt sit ord og afholdt alle udgifter, som chauffører har haft i form af bøder og juridiske sagsomkostninger.

Sådan lyder det fra flere tidligere Uber-chauffører og talsmanden for Uber-chauffører i Danmark, Nicolai Jørgensen.

- Jeg er ikke bekendt med nogen chauffører, der ikke har fået dækket deres udgifter, siger talsmanden til Politiken om de 50 chauffører, der ifølge Københavns Politi har fået bøder på mellem 3000 og 6000 kroner for 1-3 Uber-ture.

Chaufførerne har indtil videre fået bøder, efter at være blevet taget på fersk gerning af politiet mens de kørte for selskabet.

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag