Udenrigsministeriet ændrer rejsevejledning til Egypten

Danskere skal ikke foretage ikke-nødvendige rejser til Egypten, oplyser Udenrigsministeriet over for Ekstra Bladet

Myndighederne offentliggjorde søndag billeder af flyvraget. Ofrene er nu fløjet til og landet i Rusland. (Video: AP)

Danskere opfordres til at holde sig fra ikke-nødvendige rejser til Sharm el-Sheikh, oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ekstra Bladet.

Beslutningen om at ændre rejsevejledningen er sket for kort tid siden og bunder i en sikkerhedsmæssig vurdering fra Trafik- og Byggestyrelsen, oplyser Udenrigsministeriet.

I en pressemeddelelse uddybes:

'Sikkerhedssituationen i selve byen Sharm el-Sheik er ikke ændret. Der er altså ikke tale om, at de danskere, der allerede er i Sharm el-Sheik skal evakueres.'

Britisk spion afslører: IS planlagde bombe-terror

'Myndighederne er i tæt kontakt med rejsebranchen og luftfartsselskaberne. Der har i aften været afholdt et møde i den internationale operative stab med henblik på at informere alle parter herunder rejsebranchen og luftfartsselskaberne', lyder det.

Beslutningen om at fraråde ikke-nødvendige rejser til området kommer efter, at de danske myndigheder i løbet af fredagen har modtaget nye sikkerhedsmæssige oplysninger.

Alle charterrejser aflyses
Henrik Specht, direktør i foreningen Rejsearrangører i Danmark, oplyser, at alle planlagte charterrejser til området lørdag er aflyst.

Det gør han overfor Ritzau.

- Vi gør alt for at få dem hjem i god ro og orden, siger Henrik Specht.

SAS står fast på at aflyse flyafgang til Sharm el-Sheikh

De flere hundrede danskere, der skulle have været af sted med fly til Sharm el-Sheikh lørdag, kommer ikke af sted.

De får ifølge Henrik Specht deres udgifter til rejsen refunderet.

Hos selskabet Apollo, der stod til at sende 35 danskere til Sharm el-Sheik lørdag, tager man udmeldingen med ophøjet sindsro.

Her informerede man allerede torsdag de rejsende om, at man ikke ville sende dem til den egyptiske feriedestination.

- De 35 rejsende skulle habe fløjet med SAS, men da de torsdag valgte at aflyse flyvningerne til området, valgte vi straks at kontakte dem og oplyse dem om, at vi ikke ville ombooke deres fly til Sharm el-Sheik, men i stedet tilbyde dem at få pengene tilbage eller blive ombooket til en anden destination, siger kommunikationschef ved Apollo Rejser, Glenn Bisgaard, til Ekstra Bladet.

Selskabets de fleste af selskabets kunder i Sharm el-Sheik blev tidligere på dagen fløjet tilbage til Danmark med DAT, og Apollo har således fire gæster tilbage på destinationen, som man vil tage kontakt til i løbet af i aften og i morgen.

Flystyrt mistænkes for terror
Ændringen af rejsevejledningen kommer efter, at et russisk fly med 224 personer om bord i lørdags styrtede over Sinai-halvøen.

Der er fortsat stor mystik omkring omstændighederne ved flystyrtet og flere internationale flyselskaber har ovenpå hændelsen valgt ikke at flyve over området.

Efter flystyrtet har flere fremtrædende personer været ude at antyde, at styrt kan skyldes et terrorangreb. Blandt andet den amerikanske præsident Obama.

Obama: Der kan have været bombe i flyet

Blandt selskaberne er SAS, der torsdag oplyste, at de ikke længere ville flyve over området.