Udfordrer lockout-varsler: Fagforeninger indkalder arbejdsgivere til møde

Flere forhandlere fra fagforeningerne rejser tvivl om gyldigheden af lockoutvarsel af offentligt ansatte

Fagforeningerne for de offentligt ansatte stiller sig tvivlende over for, om flere af de varslinger af lockout, som de offentlige arbejdsgivere har udsendt, er gyldige.

Det siger Flemming Vinther, der er chefforhandler for de statsligt ansatte.

- Vi har nogle, der nu sidder og kigger på, om lockoutvarslerne overholder reglerne, siger han.

- De forskellige organisationer kigger på, om de er udtaget efter reglerne. Det er klart, at der vil blive reageret, hvis ikke de er.

FOAs formand, Dennis Kristensen, siger til TV2 News, at flere fagforeninger har bedt om et møde med arbejdsgiverne, hvor de skal uddybe deres varslinger om lockout.

Såfremt det ikke kaster lys over fagforeningernes indsigelser, kan det føre til en arbejdsretlig sag, mener FOA-formanden.

Meldingerne kommer efter chefforhandlerne for de forskellige offentligt ansatte tirsdag aften mødtes og diskuterede forhandlingsforløbet.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen