Udlændinge skal testes i danske værdier

For at bestå onsdagens indfødsretsprøve skal udlændinge svare på uforberedte spørgsmål om danske værdier

Følg Samfund

Når der onsdag bliver holdt indfødsretsprøve rundt om i Danmark, så bliver det med en række nye spørgsmål om danske værdier.

Det skriver DR.

Hidtil har indfødsretsprøven bestået af 40 spørgsmål om blandt andet dansk kultur og historie.

Men denne gang er der tilføjet fem spørgsmål om danske værdier, som kan omhandle ytringsfrihed, ligestilling mellem kønnene eller forholdet mellem religion og lovgivning.

De fem spørgsmål er uforberedte. Det vil sige, at prøvedeltagerne ikke har mulighed for at forberede sig på dem.

Værdispørgsmålene er føjet til indfødsretsprøven som følge af en lovændring, der er trådt i kraft tirsdag i denne uge, skriver DR.

Partierne bag lovændringen er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance samt løsgænger Naser Khader.

Ingen af regeringens støttepartier, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, har stemt for lovændringen.

I Enhedslisten siger indfødsretsordfører Peder Hvelplund, at han ikke mener, at nogen værdier er danske, og at det derfor ikke giver mening at blive testet i værdispørgsmålene.

Fra regeringen er indfødsretsordfører Lars Aslan Rasmussen (S) til gengæld godt tilfreds med ændringen af indfødsretsprøven.

Han peger på, at det er vigtigt, at prøven ikke kun består af udenadslære, men også spørgsmål, der giver ansøgeren mulighed for at vise, at vedkommende har forstået det samfund, han eller hun gerne vil være en del af.

For at bestå indfødsretsprøven skal man have mindst 36 rigtige svar ud af de i alt 45 spørgsmål, og man skal svare rigtigt på mindst fire af de fem spørgsmål om danske værdier.

Der er 45 minutter til prøven. Det er det samme, som da prøven bestod af 40 spørgsmål.

Det er et krav for udlændinge at have bestået indfødsretsprøven for at kunne søge om dansk statsborgerskab.

Onsdag er der 3438 personer til den halvårlige prøve. Indfødsretsprøven bliver altid holdt i juni og november.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter