Udsagnet var så voldsomt at værten måtte afbryde direkte tv

Elizabeth Jean Carroll har beskyldt Donald Trump for et seksuelt overgreb i 90'erne. Tirsdag deltog hun i et interview på CNN, der måtte afbrydes af værten. Det var for voldsomt

Donald Trump er i øjeblikket i Osaka i Japan, hvor han blandt andet er mødtes med Australiens premierminister, Scott Morrison. Foto: Ritzau Scanpix
Donald Trump er i øjeblikket i Osaka i Japan, hvor han blandt andet er mødtes med Australiens premierminister, Scott Morrison. Foto: Ritzau Scanpix

Den amerikanske skribent og brevkasseredaktør Elizabeth Jean Carroll har været en stor tur i den amerikanske mediemølle den seneste uge.

I en ny bog har hun påstået, at Donald Trump har forgrebet sig på hende i midten af 90'erne i et prøverum i et stormagasin i New York, og det har skabt røre.

Derfor var hun inviteret i studiet hos den kendte tv-vært Anderson Cooper, der lægger navn og ansigt til det programmet Anderson 360 i bedste sendetid på CNN.

Men seerne fik sig en opsigtsvækkende oplevelse onsdag aften, da en tydeligt ukomfortabel Anderson Cooper pludselig valgte at afbryde interviewet for at gå på reklamer.

Det skriver Washington Examiner og flere andre medier.

Voldtægt er sexet
Årsagen til den pludselig afbrydelse var en voldsom kommentar fra Elizabeth Jean Carroll, hvor hun påstår, at de fleste mennesker finder voldtægt sexet.

- Jeg blev ikke kastet til jorden og skændet. Ordet voldtægt har så mange betydninger, men det her handlede ikke om sex, sagde hun, inden værten afbrød hende.

Elizabeth Jean Carroll har været i vælten den sidste uge. Nu har et interview skabt ny omtale. Foto: Pr-foto
Elizabeth Jean Carroll har været i vælten den sidste uge. Nu har et interview skabt ny omtale. Foto: Pr-foto
 

- Jeg tror, at de fleste mennesker synes, at voldtægt er et voldeligt overgreb. Det handler ikke om sex, svarede han.

Men det valgte Elizabeth Jean Carroll at modstride.

- Jeg tror, at de fleste mennesker ser voldtægt som noget sexet. De tænker på fantasierne, svarede E. Jean Carroll.

Kort efter filmede kameraet en tydeligt konfus Anderson Cooper, der straks valgte at gå på reklamer.

Ikke min type
Efter påstandene fra E. Jean Carroll har Donald Trump pure afvist, at han har misbrugt hende.

- Jeg vil sige det med den største respekt: Nummer et, hun er ikke min type. Nummer to, det skete aldrig, siger Trump i et interview med mediet The Hill i Det Hvide Hus mandag, ligesom han fredag sagde, at hun løj.

Påstanden mod Trump fremgår i en ny bog af Elizabeth Jean Carroll, der til daglig bestyrer en brevkasse i modemagasinet Elle.

Donald Trump foran Air Force One. Foto: Ritzau Scanpix
Donald Trump foran Air Force One. Foto: Ritzau Scanpix
 

New York Magazine bragte i sidste uge et afsnit af bogen, hvor Carroll beretter om det påståede overgreb og de andre 'forfærdelige mænd', hun har truffet i sit liv.

Ifølge uddraget løb hun i 1995 eller 1996 tilfældigvis ind i Trump i stormagasinet Bergdorf Goodman i New York City.

Men mødet tog en ubehagelig drejning, fordi Trump i et prøverum holdt hende fast, lynede sine bukser ned og pressede sin penis ind i hende.

Det lykkedes Carroll at vriste sig fri og komme væk fra stedet.

160 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere