Udsat for hævnporno som 17-årig: Gode råd, hvis dine nøgenbilleder lækkes

Emma Holten blev udsat for hævnporno, da hendes mail blev hacket og hendes nøgenbilleder til ekskæresten blev lækket på internettet

- Jeg har nogle råd til den danske stat om, hvordan vi kan lave noget bedre lovgivning, der beskytter ofre for det her, siger Emma Holten, der fik lækket nøgenbilleder på nettet.
(Foto: Janus Engel)
- Jeg har nogle råd til den danske stat om, hvordan vi kan lave noget bedre lovgivning, der beskytter ofre for det her, siger Emma Holten, der fik lækket nøgenbilleder på nettet. (Foto: Janus Engel)

- Jeg er blevet chikaneret stort set dagligt i tre-fire år. Der er kommet mænd hjem til min lejlighed, fordi billederne er blevet publiceret sammen med min adresse.

Sådan siger 23-årige Emma Holten, som fik hacket sin e-mail, hvorefter der blev stjålet nøgenbilleder af hende som 17-årig. Billeder der var taget tre år før. Der var tale om meget private fotos af hende, som hun havde mailet til hendes ekskæreste.

Hun vidste ikke, hvem der havde hacket mailen, men efterfølgende blev de i stor stil distribueret på internettet. Hackerne havde delt dem på hjemmesiden 4chan sammen med hendes private oplysninger, med opfordring til at chikanere hende.

Herefter eksploderede hendes e-mail indbakke med lumre og ubehagelige mails fra mænd i hele verden, der blandt andet truede hende hvis hun ikke sendte flere nøgenbilleder. Hun blev udsat for hævnporno.

Hun fik blandt andet trusler om, at nogle af hendes nøgenbilleder ville blive sendt til hendes daværende arbejdsgiver, hvis ikke hun gjorde som der blev sagt.

Chikaneret på arbejdsplads
- Jeg er blevet chikaneret på min arbejdsplads af mine kolleger, jeg er blevet chikaneret på min studieplads, siger Emma Holten.

Hun fortæller, at hun blev opsøgt af en person på hendes arbejdsplads, som begyndte at stå og gøre grin med hende.

Emma Holten forklarer, at der stort set ikke er noget man kan gøre, når den slags overgreb er sket i Danmark, og hun efterlyser højlydt, at politikerne tager stilling.

- Jeg har nogle råd til den danske stat om, hvordan vi kan lave noget bedre lovgivning, der beskytter ofre for det her, siger hun.

Problematikken nu, er, at der ikke er nogen dækkende internetlovgivning, og der er ingen måder at sikre, hvordan materialet kan blive fjernet fra internettet igen. Derudover tager politiet overhovedet ikke ansvar for sagen.

Og problemet bliver ikke mindre, mener hun.

- I England og i Sverige og i Norge, har staten hotlines man kan ringe til, når det er sket. Som hjælper en til at få det fjernet. Det ville jeg synes var et fantastisk initiativ, siger Emma Holten.

Alene med problemet
Hun fortæller, at de uskyldige piger ofte sidder med problemet alene, når deres nøgenbilleder er lækket og der er en tendens til, at man giver offeret skylden.

Oplevelsen for Emma Holten var så ubehagelig, at hun efterfølgende har valgt at lægge sobre og professionelle nøgenbilleder af sig selv ud på magasinet Friktion, som hun nu er medstifter og redaktør af.

- Det er en aktivistisk handling, der skal illustrere samtykke, og fraværet af samtykke. Som skal vise, at det her ikke er noget, der handler om nøgenhed, men noget der bliver gjort mod menneskers rettigheder, lyder det fra Holten.

Internationale medier som The Guardian har efterfølgende bragt interviews med hende, og piger fra hele verden samt en del danske piger, hvis nøgenbilleder er blevet lækket, har kontaktet hende for at søge råd.

I indslaget herunder kan du møde engelske Shaunna Lane, som også blev udsat for hævnporno:


(Video: Barcroft Media - Speak og redigering: Søren Kjær)

114 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere