Udskældt svensker på Folkemøde

Masser forskellige mennesker finder vej til Bornholm, når det årlige Folkemøde er i gang. Ekstra Bladet fandt en udskældt svensker

Dan Park på Folkemødet på Bornholm (Foto: Anthon Unger)
Dan Park på Folkemødet på Bornholm (Foto: Anthon Unger)

ALLINGE (Ekstra Bladet):

Det gik hedt for sig, da Øzlem Cekic og Daniel Carlsen debatterede på Folkemødet på Bornholm.

Blandt tilhørerne var den udskældte street-art kunstner, Dan Park, overværede debatten.

Her mødte Ekstra Bladet den svenske kunster til en lille snak.

Hvorfor er du her?

- Jeg har jo tidligere været på Roskilde Festival, og dette er en anden slags festival.

Siden torsdag har Dan Park været på Folkemødet, og dagens debat har været ugens højdepunkt indtil videre.

- Den her debat er foreløbigt det mest interessante, siger han på sit syngende skånske.

Hvad så med fremtiden. Har du nye ting på vej?

- Nej, ikke lige på stående fod, svarer han undvigende.

Senere i dag skal den kontroversielle kunster igen se en debat, når Geert Wilders deltager i en debat klokken 13.00.

Dan Park er tidligere blevet idømt seks måneders fængsel og en bøde på 60.000 kroner for at bryde den svenske lov om hetz imod en folkegruppe, hvilket svarer til den danske racismeparagraf.

Det fik Trykkefrihedsselskabet i Danmark til at foranledige en udstilling af nogle af de forbudte værker.

Meningen var, at udstillingen skulle være åben for offentligheden fra den 24. oktober og en uge frem. Galleristen Hornsleth bød sine lokaler til, efter det såkaldte hal-udvalg på Københavns Rådhus efter pres fra Enhedslisten afviste Dansk Folkepartis forslag om at lave en særudstilling med Dan Parks billeder.

Men dagen før udstillingen skulle stå, modtog Hornsleth og hans familie dødstrusler, og det fik kunstneren til at trække sig. Det lykkedes dog for Trykkefrihedsselskabet at finde nogle nye lokaler på Østerbro, hvor udstillingen i stedet fandt sted.

33 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere