Udtalelse skabte stor debat og forargelse: Nu siger Haarder undskyld

Kulturminister, Bertel Haarder, undskyldte søndag aften til elevrådsformanden Jens Philip Yazdani, fordi han i et interview sagde, at hvis han er mod grundloven og for Sharia, så er han ikke dansk. Kort tid efter ændrede Bertel Haarder sin undskyldning til en "beklagelse".

Foto: Polfoto/Lars Krabbe
Foto: Polfoto/Lars Krabbe
Følg Samfund

Kulturminister Bertel Haarder (V) sagde i går i et interview med dr.dk, at elevrådsformanden fra Langkjær Gymnasium Jens Philip Yazdani, ikke var dansk, hvis han var for sharia.

- Hvis han for eksempel går ind for, at koranen og sharia skal gælde i Danmark, så er han ikke kun dansk. Så er han også noget andet, udtalte Bertel Haarder

Men netop den udtalelse skabte stor debat og forargelse. Flere danskere var ved tasterne, og skrev at Bertel Haarder nok skulle have tænkt sig om en ekstra gang.

- Du er en kujon Bertel. Jeg er skuffet over dig, skriver en Facebook-bruger

- Ministeren må gå af. Dette er afskyeligt - intet mindre. Han skal forestille at forsvare vores såkaldte ellers så opreklamerede 'danske' værdier, skriver en anden vred Facebook-bruger.

Efter det debatterede interview med dr.dk var Bertel Haarder selv ved tasterne. Søndag aften skrev han på sin Facebook-profil 'undskyld' efter udtalelsen han i går gav til dr.dk.

 

Der gik dog ikke lang tid, inden kulturministeren fjernede sit opslag på Facebook.

Kort tid efter Bertel Haarder havde skrevet undskyld på Facebook, slettede han sit skriveri og erstattede det med et nyt. Denne gang var det ikke en undskyldning til den unge elevrådsformand, men en 'beklagelse'.

- Jeg beklager, Jens Phillip, hvis min bemærkning kunne misforstås som en påstand, skriver ministeren nu på sin Facebook-profil.

Kulturministeren tilføjer også, at han ikke engang selv har set det omtalte TV-program, der blev vist på DR2 torsdag aften, og derfor svarede som han gjorde.

- Jeg havde ikke set den omtalte udsendelse. Derfor svarede jeg dr.dk, at HVIS en person er mod grundloven - og for Sharia, så er han nok både dansk og noget andet, skriver Bertel Haarder.

Læs hele Bertel Haarders nye beklagelse her:


 

Den unge elevrådsformand har selv været inde på Bertel Haarders Facebook-profil, og skrive at han accepterer undskyldningen, men at Bertel Haarder også skylder en undskyldning til nogle andre:

- Samtidigt synes jeg også, du bør undskylde til alle de andre, der har et 'eksotisk' efternavn, og som du også ramte, mistænkeliggjorde og stigmatiserede med din kommentar, skriver Jens Philip Yazdani.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra ministeren, om hvorfor han ændrede sin Facebook-opdatering, men det har ikke været muligt.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.