Udvidet sygeplejerske-strejke rammer operationsafdelinger

Sygeplejerskerne udvider tirsdag strejken for at få mere i løn. Situationen er ifølge arbejdsgiverne fastlåst

Sygeplejerskernes strejke er et nederlag for Dansk Sygeplejeråd, lød det fra Joachim B. Olsen allerede i slutningen af juli.

Joachim B: Sygeplejerskernes strejke er et nederlag

Tirsdag skruer landets sygeplejersker yderligere op for deres strejke, når ansatte på blandt andet flere operationsafdelinger bliver hjemme.

Yderligere 225 sygeplejersker slutter sig til strejken, så omkring 5700 nu strejker. Det svarer til knap 11 procent af de medlemmer i Dansk Sygeplejeråd, der er ansat i landets regioner og kommuner.

Udvidelsen skyldes ifølge sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, at der endnu ikke er fundet en løsning på konflikten, som brød ud i juni.

- Ind til videre har vi ikke fået gevinst i form af en aftale med arbejdsgiverne eller hørt noget fra et andet sted (regeringen kan også gribe ind, red.). Derfor har vi udvidet den, siger hun.

Konflikten brød ud, efter at sygeplejerskerne to gange stemte nej til overenskomster, som forhandlere ellers var nået frem til.

Hos landets regioner, der har ansvaret for det offentlige sundhedsvæsen, ser man med stor alvor på strejken.

- Alle regioner melder om mærkbare konsekvenser for patienterne, og derfor ønsker vi også, at konflikten stopper hurtigst muligt, lyder det fra Anders Kühnau i en skriftlig kommentar.

Han er arbejdsgivernes chefforhandler ved overenskomsten og formand for Danske Regioners løn- og praksisudvalg.

Over de næste tre uger udvides strejken en gang ugentligt, hvis ikke parterne bliver enige om en aftale inden.

I alt endnu 800 sygeplejersker er planlagt til at slutte til strejken ud over tirsdagens udvidelse.

Grete Christensen fortæller, at der ikke aktuelt er planlagt flere møder med arbejdsgiverne.

Anders Kühnau fra Danske Regioner efterlyser konkrete krav fra sygeplejerskerne. Det afviste de ifølge ham ved et møde i sidste uge.

- Derfor er situationen fastlåst, men vores dør er selvfølgelig altid åben, hvis DSR skulle komme på andre tanker, skriver han.

Ifølge Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er konflikten helt fastlåst.

- Pointen er, at pilen peger mod regeringen og Christiansborg. Det er elefanten i rummet her. Skal der komme en løsning på den her konflikt, skal den komme derfra, siger han.

En anden udgang kan dog blive, at sygeplejerskerne simpelthen løber tør for midler til at strejke for.

Blandt andet Herlev og Gentofte Hospital, regionshospitalet Horsens og Odense Universitetshospital i Nyborg og Svendborg bliver ramt af tirsdagens udvidelse.

OVERBLIK: Sådan kan regeringen gribe ind i konflikten

Siden midten af juni har landets sygeplejersker strejket for at få mere i lønposen, end en ny overenskomst havde lagt op til.

Tirsdag udvides strejken så, og Dansk Sygeplejeråd (DSR) har allerede varslet flere udvidelser over de kommende uger.

Ifølge sygeplejerskernes formand, Grete Christensen, ligger en løsning ikke lige for, mens regionerne kalder situationen for 'fastlåst'.

Kan de ikke blive enige, kan det ende med et regeringsindgreb. Her kan du læse, hvad det vil sige:

* Politikerne vil normalt helst holde sig uden for konflikter på arbejdsmarkedet, men når en konflikt har løbet et stykke tid, og der ikke er udsigt til en løsning, vil de ofte standse konflikten med en lov.

* Man kalder det et regeringsindgreb, for det er beskæftigelsesministeren, der kommer med lovforslaget.

* Det kræver, at et flertal i Folketinget vil stemme for, og regeringsindgreb i arbejdskonflikter vedtages normalt også af meget brede flertal.

* En af grundene til, at arbejdsmarkedets parter accepterer indblanding fra politikernes side er, at regeringen i tilfælde af et lovindgreb afspejler en neutral tredjepart. Det vil sige, at lovindgrebet er afbalanceret i forhold til begge parters interesser.

* Det mest almindelige scenarie er, at regeringen ophæver et forkastet mæglingsforslag fra forligsinstitutionen til lov.

* Hvis der ikke findes et mæglingsforslag fra forligsinstitutionen, har regeringen eksempelvis i 1995 gjort forligsmanden til opmand. Det vil sige, at regeringen gav forligsmanden bestillingen at skrive loven, som Folketinget siden vedtog.

* I forbindelse med Kanslergadeforliget i 1933 greb den danske regering for første gang aktivt ind i arbejdsmarkedsparternes overenskomstforhandlinger.

* Siden har skiftende regeringer grebet ind mere end 50 gange i parternes forhandlinger. Senest var i forbindelse med den såkaldte lærerlockout i 2013.

Kilder: Videnskab.dk, Fh.dk, Ritzau.