Annonce:
Annonce:

Uffe Ellemann-Jensens sidste ord: - Hvis jeg blev statsminster, var jeg nok død af det

Man kunne søndag aften opleve TV2-programmet 'Det sidste ord' med tidligere udenrigsminister og mangeårig Venstre-formand, Uffe Ellemann-Jensen, som han medvirkede i inden sin død

Foto: Claus Lunde
Foto: Claus Lunde
Annonce:
Følg Samfund

Det var med en smule æresfrygt, lignede det, da tv-vært Michael Bertelsen satte sig sammen med tidligere Venstre formand og udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i TV2-programmet 'Det sidste ord', som blev optaget inden Uffes død med henblik på, at optagelserne først blev vist, når han var gået bort.

Tv-vært Michael Bertelsen lægger ud med at fortælle Uffe, at han tidligere i sin karriere havde mulighed for at interviewe den mangeårige Venstre-formand, men at han bakkede ud.

- Jeg tror, jeg var bange for dig, lød det fra Bertelsen.

- Det var der mange, der var, svarede Uffe Ellemann igen.

'Havde jeg vundet, var jeg død'
Under programmet falder interviewet hen på den det skæbnesvangre valg i 1998, hvor Uffe Ellemann-Jensen og Venstre tabte folketingsvalget til Poul Nyrup og Socialdemokratiet.

Annonce:

Allerede inden stemmerne var talt op, havde Uffe taget beslutningen om at træde af, hvis han tabte valget.

- Jeg havde hjerteproblemer, der markerede sig de kommende år. Hvis jeg blev statsminster, var jeg nok død af det, så havde vi nok ikke haft den her snak i dag, fortæller Uffe Ellemann-Jensen i programmet.

Skal jeg forstå det som, at hvis du var blevet statsminister, så var du død af det?

- Ja, så havde vi slet ikke siddet og lavet den her snak, fordi så havde vi ikke nået at lave det, inden det rent faktisk skete.

- Det var de 176 stemmer på Færøerne, der gav mig en del ekstra år at leve i.

Der var kun én, som ud over Uffe Ellemann-Jensen selv, der vidste, at han ville træde af.

- Det var min kone. Vi havde aftalt, at hvis jeg tabte, så stod jeg af. Og det meddelte jeg samme aften, fortæller Uffe Ellemann-Jensen.

Forsømte børn
Et liv i toppolitik var ikke foruden konsekvenser på familielivet.

Annonce:

Det fortalte Uffe Ellemann-Jensen også i aftenens program, hvor han ærgrede sig over, at han var gået glip af samvær med sine børn.

- I de år hvor jeg var politisk ordfører, der var jeg stort set aldrig hjemme. Den ene aften skulle jeg til politisk møde i Aarhus, og den anden i Aalborg. Så selvfølgelig blev mine børn forsømt af mig.

- Jeg er gået glip af samvær med mine børn. Selvfølgelig kan jeg ærgre mig over, det jeg er gået glip af, og det mine børn også er gået glip af, fortæller han.

Overrasker til sidst
Og det aller sidste ord fik Uffe Ellemann lov til at have - helt for sig selv.

Tv-vært Michael Bertelsen forlod lokalet, hvorefter Uffe Ellemann kiggede ind i kameraet i et stykke tid og sagde så:

- Tak, fordi i gad høre på mig nok engang. Jeg vil gerne slutte i den positive side.

Herefter sluttede Uffe Ellemann af med at synge 'What a Wonderful World' med Louis Armstrong.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Gå nu hjem, Thorkild
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: