Uhelbredelig kønssygdom får forskere til at slå alarm

Forskere fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, slå alarm, efter personer har fået uhelbredelig kønssygdom

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har fredag slået alarm, fordi tre personer er blevet smittet med 'super'-gonoré. Det er en type af kønssygdommen, som ikke kan behandles.

Det kan den ikke, fordi bakterierne er blevet resistente over for antibiotika. Der er derfor ikke meget, man kan gøre for patienterne. Det skriver Reuters.

Forskere fra WHO siger, at det kun er et spørgsmål om tid, før typen af antibiotika, man bruger som sidste udvej, ikke kan bruges mod sygdommen.

- Gonoré er en meget smart baktiere. Hver gang du introducerer en ny type antibiotika mod den, udvikler bakterierne bare resistens imod det, siger Teodora Wi, der er specialist hos WHO.

Mange millioner med gonoré
De tre patienter, der allerede har fået den meget resistente kønssygdom, befinder sig i Japan, Frankrig og Spanien.

- De kan smitte andre, og de her tre tilfælde kan desværre kun være toppen af isbjerget, siger Teodora Wi.

WHO anslår, at 78 millioner mennesker får gonoré om året. Det er en kønssygdom, som smittes ved seksuelt samkvem, og symptomerne viser sig især hos mænd.

De kan for eksempel mærke smerte ved vandladning, at urinrøret dryppet med udflåd eller betændelse i anus. Hos kvinder er symptomerne mindre synlige.

I 2014 blev 1260 personer testet positiv for almindelig gonoré i Danmark.

159 kommentarer
Vis kommentarer